Mickey Gjerris Telefon: 2537 0385 E-mail: mgj@life.ku.dk Se mere på www.mickeygjerris.dk

Jorden brænder – om klimaforandringer, etik og kristendom Elsker Gud også klonerne? Meninger med livet – om fødsel, død og det ind i mellem Du skal elske det levende som dig selv Den genstridige tænkning – Om Løgstrup og tilværelsens tavse tale

Klimaforandringer, planter med gener fra andre arter, klonede dyr, organdonation og naturudslettelse. Mennesket har fået en utrolig magt over naturen og sin egen biologi, men undertiden virker det som om, at magten løber os af hænde. Derfor fylder de etiske spørgsmål om, hvad vi bør gøre af alt det, som vi kan gøre mere og mere. Og derfor er vi hver især nødt til at tage ansvar for vores liv med og mod hinanden og naturen.
Mickey Gjerris er medlem af Etisk Råd og lektor i bioetik ved Københavns Universitet og har udgivet en lang række bøger og artikler relateret til spørgsmål som disse. Mickey Gjerris er teolog, men arbejder ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (tidligere Landbøhøjskolen) og har derfor en unik tværfaglig tilgang til både naturvidenskab, etik og teologi. Mickey Gjerris har de sidste 10 år holdt foredrag over hele landet med en blanding af viden, diskussion og humor og anvendes ofte i forskellige sammenhænge som ekspert i etik og kristendom.

Mickey Gjerris kommer i hele landet med foredrag.

Emnerne nedenfor er blot eksempler – andre kan aftales.
Længde, form og honorar aftales fra gang til gang, så foredraget kan tilpasses jeres sogn.

1. Jorden brænder – om klimaforandringer, etik og kristendom

Klimaforandringerne udgør en gigantisk udfordring for mennesket, hvis vi vil opretholde et samfund, der blot minder om det, som vi har i dag. Ikke desto mindre tyder meget på, at vi har givet op allerede før vi fik begyndt. Forskernes advarsler overhøres, vi har ”klimakvalme” og samfundet styrer stadig blindt mod øget økonomisk vækst. Foredraget sætter skarpt på klimaforandringerne, diskuterer videnskaben bag de skræmmende forudsigelser og viser, hvorledes religiøse og etiske værdier kommer til at spille en afgørende rolle, hvis udfordringen skal kunne løftes.

2. Elsker Gud også klonerne?

Genteknologien rejser mange etiske spørgsmål: Hvilken risiko er der ved at sætte gener fra bakterier ind i planter? Må man klone dyr? Hvem skal bestemme, hvilke børn der skal fødes? Ikke underligt, at mange tøver over for de nye muligheder og leder efter svar i traditionen. Men har kristendommen og kirken et særligt kristent svar på disse spørgsmål eller må vi, som alle andre, famle os frem i det genteknologiske århundrede.

3. Meninger med livet – om fødsel, død og det ind i mellem

Vi lever med små og store historier i vores liv for at kunne holde det hele ud. Der er vores egne små historier om meningsfyldte øjeblikke, menneskelige relationer og interessante opgaver, der for en stund gav det hele mening. Og så er der de store historier, som vi sætter os selv ind i: Historier om Gud, kosmos, arten, slægten og ideologierne. Alle historierne trues konstant af dødens og tilfældighedens meningsløshed og gør det til en udfordring at fastholde meningsfuldheden. Foredraget sætter menneskelivet ind i de store fortællingers ramme og diskuterer om den enkelte kan finde sig selv og lidt mening midt i det hele.

4. Du skal elske det levende som dig selv

Vi ved, at vi skal værne om naturen for vores egen skyld. Den er vort livsgrundlag. Men er der også andre grunde til at tage vare på dyr, planter og landskaber? Foredraget stiller spørgsmålet om ikke menneskets forhold til naturen også er et forhold, hvor vi skal beskytte den sårbare verden omkring os for dens egen skyld. Og om ikke det i virkeligheden er sådan, at kun gennem en nær relation til resten af skabelsen kan vi blive til hele mennesker.

5. Den genstridige tænkning – Om Løgstrup og tilværelsens tavse tale

K. E. Løgstrup er den mest betydende danske teolog i det 20. århundrede. Men hvad gjorde hans tænkning så original og kan den bruges til noget i dag? Med udgangspunkt i Løgstrups tankeverden diskuteres emner som bioteknologi, klimaforandringer og dødshjælp for at vise, hvordan hans tænkning fortsat kan bidrage til, at vi kan begribe de udfordringer, som vi stå overfor og det liv, som vi står midt i.