|
Lotte Ladegaard er journalist, forfatter og konsulent for
humanitære organisationer med speciale i børnerettigheder. Har boet i
Sri Lanka og Bangladesh i en årrække og har hele verden som
arbejdsområde. Har tidligere været rådgiver for Ulandssekretariatet i
Bangladesh, journalist hos Red Barnet og på nyhedsbureauet Ritzau og har
siden 1999 haft sit eget firma. Har skrevet en række bøger om udsatte
børn, blandt andet ”Børn til salg. Om fattige børn fra Bangladesh og
deres barske virkelighed” og ”Kampen for en barndom. Om børnesoldater i
Uganda og deres kamp for et liv uden krig” samt håndbøger i at arbejde
deltagerorienteret med børn og unge.
Lotte Ladegaard holder foredrag i hele landet (tillæg for Fyn 500 kr.
og Jylland 1000 kr.)
Børnearbejde i udviklingslandene bliver tit fremstillet sort-hvidt i
danske medier: Det skal afskaffes, fordi det er synd for børnene, og
fordi de skal gå i skole i stedet for. Nogle mener også, at børnene
tager arbejdet fra de voksne.
Men børnearbejdere er sjældent interesserede i, at børnearbejde bliver
afskaffet. Arbejde er nødvendigt for overlevelsen, og det giver en
følelse af at høre til og at bidrage til familien. Nogle af de
børnearbejdere, der måske kunne få råd til at gå i skole, er tit for
gamle til at komme ind i skolesystemet, og mange føler, at skolen ikke
giver dem ret meget andet end tæsk og udenadslære.
Børnearbejdere i f.eks. Bangladesh er ikke bare umælende bæster. Ligesom
børn i Danmark er aktive i elevråd, i at lave egne klubber og i at sætte
gang i egne aktiviteter, har børnearbejdere også deres egen mening og
handlekraft, og derfor er det nødvendigt at høre på børnene selv, inden
du eller jeg går i gang med at ændre på deres liv.
Foredraget rejser også spørgsmålet, om vi har børnearbejde i Danmark. Og
– hvordan kan danskere gøre livet lidt lettere for verdens
børnearbejdere?
(45-90 minutter alt efter behov og debatønsker. Kan være med eller
uden slideshow. 4000 kr. + moms + transport)
På få minutter kan en tsunami, en cyklon eller et jordskælv ødelægge
hundredetusinder menneskers liv og hverdag. Efter tsunamien ramte Sri
Lanka og andre dele af Asien i 2004, gik tre kommentarer igen blandt
folk i det ødelagte sydlige Sri Lanka: ”Det bliver aldrig det samme
igen,” ”vi skal starte helt forfra,” og ”måske er det de døde, der er de
heldige.”
I dag er byerne genopbyggede og endda tit i bedre stand end før, men
hele landsbyer er stadig udraderet af landkortet, og mange overlevende
har brugt hårde år på at finde en ny mening med tilværelsen. I Sri Lanka
findes der cirka 20 uddannede psykologer og psykiatere til en befolkning
på cirka 20 millioner mennesker, så det er ikke her, folk har hentet
hjælp. Nogle har fundet støtte hos Gud, Allah eller Buddha. Andre kæmper
stadig en brav kamp for at komme væk fra håbløsheden og angsten.
Lotte Ladegaard boede selv i Sri Lanka, da tsunamien vaskede hele hendes
område i havet. Oplevelsen har givet skrammer på sjælen, men også
livstidsbånd til de mennesker, hun oplevede tsunamien med, og de
mennesker, der var der for hende i de svære år efter tsunamien.
Men mange gamle venner var der ikke, da det var rigtig svært.? Hvorfor
er det så svært at forstå og rumme, når det gør ondt på andre? Hvordan
kan vi blive bedre til at hjælpe vores medmennesker igennem kriser?
(45-90 minutter alt efter behov og debatønsker. 5000 kr. + moms +
transport)
Et foredrag, der vender tingene lidt på hovedet og ikke handler om,
hvordan det er at være indvandrer i Danmark, men om hvordan det er at
være ikke-troende i lande, hvor religion fylder en masse, og kultur og
sprog er skruet helt anderledes sammen. Om accept, åbenhed, nysgerrighed
og om til tider at være repræsentant for skurkene. Om at træde ved siden
af og blive tilgivet. Og om ukonstruktive reaktioner på alt det nye og
fremmede og overvældende.
Hvordan finder man sig til rette som borger eller gæst i fremmede lande?
I den Nordiske Klub sammen med alle de andre danskere, eller med lokale
venner udenfor ghettoen? Hvad er udfordringerne? Skuffelserne? Glæderne?
Og er gæster og nye borgere i Danmark anderledes skruet sammen end os?
Lotte Ladegaard har selv boet i Bangladesh og arbejdet i en række lande,
hvor religionen spiller en helt anden rolle i hverdagen, og hvor
kulturen umiddelbart virker meget anderledes. Men er vi mennesker i
grunden så forskellige, som vi går
rundt og påstår?
(45-90 minutter alt efter behov og debatønsker. 4000 kr. + moms +
transport)
Hvad er det, der driver danske og andre vestlige mænd - og nogle
kvinder - til udviklingslandene for at købe sex med børn og unge? Helt
almindelige danskere, som aldrig kunne drømme om at røre en mindreårig,
smider alle hæmninger, når de rejser udenlands. Nogle af nysgerrighed,
nogle fordi det kan lade sig gøre. Og nogle fordi de mener, at de gør
barnet eller den unge en tjeneste.
Seksuelle overgreb gør skade på alle, uanset alder og nationalitet, og
derfor arbejder regeringer, organisationer og rejsebranchen arbejder for
at forhindre overgrebene. Vi har alle hørt om Thailand, hvor mange tror,
at problemet er blevet mindre. Det er det ikke. Nu er det bare gemt væk
eller flyttet til mere eksotiske destinationer og pakket ind i et tykt
lag af kriminalitet.
Hvorfor kan mennesker få sig selv til at sælge deres børn til fremmede?
Hvorfor sælger børnene sig selv? Hvorfor bliver der ved med at være
købere til trods for års opmærksomhed omkring problemet? Er det kun
udlændinge, der køber børn og unge i ulandene? Og hvad kan du og jeg
gøre for at forhindre overgreb mod børn i udviklingslandene?
(45-90 minutter alt efter behov og debatønsker. 5000 kr. + moms +
transport)
Er Bangladesh ved at tage de første skridt på vejen mod at blive et
moderne samfund og følge i Malaysias, Thailands og Indiens fodspor?
Eller er presset fra klimaforandringer, ødelagt miljø og
befolkningstilvækst for stort til, at Bangladesh kan løfte sig ud af
fattigdommen?
Fra nord vælter stigende mængder smeltevand ind i Bangladesh, og bønder
opgiver deres landbrug, fordi oversvømmelserne, der før gav næring til
markerne, nu efterlader et kvælende lag dynd. Cykloner og et stigende
hav i syd ødelægger alt og gør jorden salt og ufrugtbar. I hovedstaden
Dhaka får folk kræft af kemikalier fra garverier. Søer fyldes med sand,
så der kan bygges nye boliger, flere slumkvarterer og veje til det
uendelige trafikkaos, men indbyggertallet vokser stadig hurtigere end
infrastrukturen.
Men Bangladesh har også gamle traditioner for kunst, kultur, musik og
lyrik, og nye bevægelser indenfor film, teater og musik kommer til, mens
middelklassens unge går på italiensk isbar og fester igennem, og
alternative arbejdspladser opstår. Bangladesh og den private sektor er
nemlig i økonomisk vækst.
Siden landet opnåede uafhængighed i 1971, har Bangladesh været en af
hovedmodtagerne af dansk bistand med fokus på fattigdom,
menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse. Har det gjort
nogen forskel? Hvor er Bangladesh på vej hen i dag?
(45-90 minutter alt efter behov og debatønsker. Kan være med eller
uden slideshow. 4000 kr. + moms + transport) |
Lotte
Ladegaard