Livslinien

Kontaktperson: Karin Brems
Livslinien, Postboks 1157,1010 København K.
Telefon: 3332 1119 eller 2689 5000
Mail: kb@livslinien.dk
Webadresse: www.livslinien.dk

  1. Den sidste udvej - en beretning om overlevelse og at tale om det svære i livet


Livslinien er en tværfaglig humanitær organisation, der er baseret på frivillighed. Vi udfører selvmordsforebyggende arbejde gennem anonym telefon-, chat- og netrådgivning og vores primære målgruppe er selvmordstruede, deres pårørende samt efterladte efter selvmord.

Livslinien afholder arrangementer i hele landet, der kan være dage hvor Lotte Andersen ikke har mulighed for at rejse længere end på Sjælland og Lolland/Falster, men Livslinien kan så alene.

I samarbejde med Lotte Andersen udbydes:

Den sidste udvej
en beretning om overlevelse og at tale om det svære i livet

I 2012 lavede skuespiller, instruktør og forfatter Lotte Andersen filmen ” Den sidste udvej ” – beretninger om overlevelse.

Hvert år begås der omkring 600 selvmord og ca. 10.000 danskere forsøger at tage deres eget liv.
I "Den sidste udvej" fortæller 4 danskere hvorfor.
Hvad er det der gør, at nogle af os mister livslysten og ser døden som den eneste udvej. Og hvad er det for øjeblikke, som alligevel gør livet værd at leve for en, der ellers er fast besluttet på at dø?
"Den sidste udvej" fortæller fire livshistorier, på en nøgtern og poetisk måde, så vi forstår noget, de færreste ikke helt kan begribe og som tilmed er tabuiseret.
Instruktøren Lotte Andersen, Karin Brems som pårørende og en repræsentant fra Livslinien vil være tilstede. Vi viser filmen og bagefter er der debat og mulighed for at stille de svære spørgsmål.
(2 timer; 3000 kr. til Lotte Andersen samt 1000 kr. til Livslinien, derudover evt. rejseudgifter)