|
Cand.theol., tidligere sognepræst.
Liselotte Horneman Kragh er cand.theol. med et bifag i Religion, har
arbejdet i 7 år som præst i folkekirken og har dér lært, hvilket dybt
berigende arbejde det er at få lov til at leve med i menneskers liv,
hvor det gør allermest godt og allermest ondt. Forfatter til bogen Døden
nær – en brugsbog i nærvær omkring døende, oversætter af den engelske
ærkebiskops Rowans Williams første bog på dansk: "Stilhed og
honningkager", om ørkenfædrenes visdom og spiritualitet, stifter af
firmaet Livsceremonier, der tilbyder ikke-kirkelige ritualer,
foredragsholder og underviser.
Liselotte Horneman Kragh kommer rundt i hele landet med sine foredrag
”Vi skal alle dø.” Det er et udsagn, de fleste af os sagtens kan
forholde os til – på et rent intellektuelt plan. På et eller andet
tidspunkt ramler vi så ind i den, døden, enten fordi vi selv eller vore
elskede skal dø, og den intellektuelle viden må blive en hel anden: vi
skal til at lægge krop til. Enten som pårørende eller som døende. Der er
ingen vej uden om. Og eftersom det gælder alle og enhver, kan man lige
så godt gøre sig den ulejlighed at sætte sig lidt ind i dødens kropsnære
territorium: det vil under ingen omstændigheder være spildt arbejde.
Foredraget tager udgangspunkt i bogen Døden nær – en brugsbog i nærvær
omkring døende og i det faktum, at vi synes at glemme, at livet er en
tilstand med 100% dødelig udgang.
(90 min.; 4.000 kr. plus. transport)
Ofte søger vi til andre religioner for at finde originale, kloge
vismænd – og kvinder. Vi har dem selv: de tidlige kristne ørkenfædre- og
mødre, der er så unikt ”tossede”, de er originaler i den allerbedste
forstand og deres indsigt er dyrekøbt. De har 1500 år på bagen og lige
aktuelle i en tid, der mener, at alt skal komme smertefrit, nemt og på
rekordtid. Men ingen menneskelig indsigt, der dur til noget, kommer uden
omkostninger. Ørkenfædrene lyder ned gennem århundreder til os, at der
ikke findes genveje. Og at mennesket i bund og grund må leve med
ambivalenser, der ikke går op, og som altid vil være besværlige. Livet
med Gud findes aldrig i den blå luft, men går altid omvejen ad det ofte
besværlige medmenneske.
Foredraget tager udgangspunkt i den engelske ærkebiskop Rowan Williams
bog "Stilhed og honningkager".
(90 min.; 4.000 kr. plus. transport)
Verden over markerer mennesker de vigtige livsovergang med ritualer.
Hvad er det egentligt der foregår, og hvorfor er ritualer så vigtige,
uanset hvor sekulariserede vi bliver? Ritualer og ceremonier bevidstgør
os om de store øjeblikke i vores liv og giver os en bedre platform til
at komme videre med vores liv. Ritualerne er fællesskabsfødende, for man
får sat ord på, hvor i livet det er, man står nu, og det sker sammen
andre mennesker. Derved opstår der en solidaritet, som enhver har brug
for, ikke mindst ved tilværelsens svære oplevelser Foredraget kommer ind
på ritualteori og på et kig på vore egne hjemlige ritualer, både inden i
og uden for kirken, og på tanken bag Livsceremonier.
(90 min.; 4.000 kr. plus. transport)
Mennesket er så kompliceret en størrelse, at det kræver indsigt at
omgås med hinanden – og sig selv. Alene vores hjerne er i delt op i lag,
hvor de ældste stammer tilbage fra vores fjerneste fortid: reptilhjernen
f.eks. Læg oven i det limbiske system – dyrehjernen – hvor følelser og
impulser sidder, og vi har i den grad noget at holde styr på. Den
moderne materialisme taler mesterligt til vore gamle hjernehalvdele, og
resultatet er ikke opmuntrende for jordkloden. Foredraget blander
moderne hjernevidenskab med litteraturens indsigt i det besværlige
menneskeliv og opfordrer med den gamle indskrift over templet i Delfi:
”Kend dig selv” den enkelte til at tage fat på dét hjørne af universet,
man har en lille chance for at kunne bearbejde: sig selv.
(90 min.; 4.000 kr. plus. transport)
11. september, 22. juli: mærkedatoerne for terror hober sig op,
fundamentalisme og reaktionerne mod den kæmper om plads i medierne,
verden deles op i Os og Dem, og det kan synes umuligt at finde omridset
af en etik, der kan gøre sameksistens mulig. Foredraget tager
udgangspunkt i den filosofiske tradition kaldet Kosmopolitanisme, som
har sine rødder tilbage i Sokrates' udsagn: ”Jeg er ikke athener eller
græker, men verdensborger” og der ridses et billede op af en etik, der
kan danne et alternativ til de nationalistiske og fundamentalistiske
tankegange, der er med til at rive menneskeheden itu.
(90 min.; 4.000 kr. plus. transport) |
Liselotte
Horneman Kragh