| |
Uddannet cand. Mag i dramaturgi
og formidling med speciale i Henrik Ibsen. Efteruddannelse indenfor teater,
pædagogik og formidling. Foredragsholder overalt i Danmark siden 1997. Siden
2007 knyttet til Museet på Koldinghus. Mit repertoire rummer:
Kvindeskikkelser i kongehuset, danmarkshistorie, nordiske forfattere, julens
fortællinger og traditioner.
Bogudgivelser: ”Leonora Christina, fra kongedatter til jammer” 2006,
der også findes på biblioteket som lydbog, og ”Nisserne på Koldinghus” 2010
Foredragene er engagerede og levende fortællinger, der suppleres med
billeder, rekvisitter og litteratur, der relaterer sig til emnet.
Referencer: Sognegårde og kirker, slotte og herregårde,
folkeoplysning, Folkeuniversitetet, loger, Ældresagen, OK klubber, skoler,
private engagementer m.v.
Lisbeth Weitemeyer holder foredrag i hele landet.
For nedenstående foredrag
gælder: Honorar: 3.500,00 +transport
Hjælpemidler: Hvis muligt bærbar mikrofon, projektor eller
overheadprojektor,
Et bord, ca. 150 cm i længden
Levende, varmt og engageret
foredrag om tre af Nordens største genier indenfor hver deres felt:
Henrik Ibsen, Selma Lagerlöf og H.C. Andersen.
I foredraget følger vi forfatteren fra barndommen til det voksne liv med
gennembrud og verdenssucces. Vi er i 1800-tallets moderne gennembruds tid
med nye idealer og kulturstrømninger i Norden, der kom til at sætte sit
aftryk langt ud over Europas grænser.
Foredraget omhandler:
Henrik Ibsen, fra rigmandssøn og fattigprås til verdensberømmelse. Norsk
dramatiker og naturalismens ”far” med ”Et dukkehjem” fra 1879.
Verdensgennembruddet kom med et teaterstykke i 1866, der var et opgør med
den religiøse splittelse i barndomshjemmet. Svigt, fortrængning og nederlag
i Ibsens opvækst findes overalt i hans forfatterskab.
Selma Lagerlöf, landmandsdatter og oprører i en familie med kærlighed,
omsorg, modgang og deroute. Hun skabte sit verdensgennembrud, ”Jerusalem” i
1901 på grundlag af religiøse modsætninger og strømninger i Sverige. I
forfatterskabet finder vi Selmas barndom og opvækst, smerte og glæde.
H. C. Andersen ville være digtet, og det blev han, men vejen til succes var
stejl og barndommen op ad bakke. Over alt blev han kanøflet, men han rystede
sig og skrev sin egen historie ind i sit digterværk. Foredraget er et
causeri over Andersens liv med oplæsning og genfortælling fra hans
forfatterskab. For både børn og voksne.
Læs mere på: www.klarscene.com
Indsigtsfulde og levende
foredrag om danmarkshistorie, om drama, magt og pragt fortalt gennem
kvindeskikkelser, der hver i sær har sat sit aftryk på historien og i
litteraturen.
Med foredraget bevæger vi os fra højrenæssancens religiøse reform til
rokokoens overdådighed og letsind. Smukke og bevægende historier om
danmarkshistorie og vor fælles kulturarv.
Foredraget omhandler kongedatteren, Leonora Christian, der betalte den
højeste pris for sin kærlighed og loyalitet.
Marie Grubbe blev født med en guldske i munden, men gik sine egne veje, et
liv fra storhed til fald.
Anna Sophie Reventlow sagde ja til sin konges venstre hånd, fødte ham 8 børn
og blev Danmarks eneste kronede ikke-fyrstelige dronning.
Caroline Marthilde, dronning som 15-årig, mor som 17-årig, forelsket i
kongens livlæge, forvist og død, 24 år gammel. Et kort liv i rigdom, pragt
og sorg.
Dronning Dorothea blev Danmarks første reformerte dronning. På Koldinghus
indrettede hun og hendes mand, Christian 3., Danmarks første kirkerum til
protestantiske gudstjenester.
Heksejæger og herremand Jørgen Arenfeldt fra Rugård ved Ebeltoft blev kaldt
”den gode mand”. Han hærgede ikke alene på Djursland, men helt til Randers
og Århus i sin iver efter at udrydde det onde fra sine besiddelser. De mange
processer ruinerede ham, han måtte sælge sit gods og døde som en fattig
mand, men blev dog prægtigt gravsat.
Læs mere på: www.klarscene.com
Om der findes nisser? Ja det gør
det da! Men hvad så med engle? Jo, den er også god nok. Hør bare i ”Den
hellige nat” af Selma Lagerlöf, hvor engle flokkes om Jesusbarnet. Dét og
meget andet skal vi høre om i foredraget om julens skikke og traditioner.
Nyt blander sig med gammelt i et udvalg af smukke eventyr og historier. Vi
skal synge nogle af årstidens smukke sange og salmer. Eventyr, historier og
digte af bl.a. H. C. Andersen, Selma Lagerlöf, J. Krohn og Lisbeths
Weitemeyers egen
”Nisserne på Koldinghus” fra 2010.
Foredraget er et hyggeligt, muntert og eftertænksomt indslag til f.eks.
efterårets afslutninger med kaffetår og julekager.
Foredraget tilrettelægges også, så det passer til børn med juleeventyr og
historier i centrum foruden Julens traditioner i gamle dage – fra
renæssancen til dengang mormor var ung.
Læs mere på: www.klarscene.com
Danmarkshistorie er altid
aktuel. 2011 er valgår i Danmark med reformer, økonomiske hovedbrud, et
Danmark i krig og et muligt systemskifte. Vi går 300 år tilbage i tiden og
ser på reformer, økonomiske hovedbrud, et Danmark i krig og systemskifte.
2010 var 350 året for indførelsen det danske enevælde og 2011 300 året for
Danmarks sidste store pestepidemi. To væsentlige begivenheder i det danske
rige. Pesten slog 1/3 af Københavns indbyggere ihjel med store menneskelige
lidelser i kølvandet og en hovedstad, der så at sige var i knæ. Rigets
konge, Frederik 4., flyttede ind på Koldinghus med en del af sin regering og
sit hof og
Residerede der, medens hovedstaden bukkede under. På Koldinghus mødte han
den dejlige Anna
Sophie Reventlow, der blev hans hustru til venstre hånd og senere dronning
til højre hånd.
Et indlevende og aktuelt foredrag om et dramatisk reformskifte i den danske
regering og rigets nye enevældige styreform med fokus på barokken og
Frederik 4., hans opvækst og rejser ud i Europa, hvor han fandt inspiration
til en del af sit omfattende byggeri. Men ikke mindst et liv med sorg,
livstruende sygdom og ulykker og en flittig, hårdt plaget konges endelige
død i 1730.
Jeg tilrettelægger hel- og
halvdags ture til danske slotte, herregårde og kirker. Tag med til kongernes
Koldinghus og oplev det gamle slots historie gennem 700 år. I bussen
fortæller jeg om slottet og museet og dets udstillinger, så deltagerne er
godt klædt på, når vi når frem, hvor jeg også viser rundt. Tilrettelæggelse
efter nærmere aftale.
Herregårdsmuseet Gammel Estrup er et enestående renæssancekompleks, der
fortæller adelens historie fra 1400 tallet til 1926, hvor herregården blev
solgt efter 600 år i samme slægts eje. Jeg viser rundt på museet og
fortæller om slægtens historie og de skiftende stilperioder i huset. Jeg går
med i parken og - hvad vi ellers måtte have lyst til. Er det muligt besøger
vi Auning kirke med Skeelernes storslåede gravmonument.
Udflugter til slotte og herregårde overalt i landet efter aftale.
|
|