|
Lars Thodberg Bertelsen har gennem en årrække sunget adskillige
hovedroller på bl.a. Den Jyske Opera, og skal i 2009 synge Don Bartolo i
Barberen i Sevilla på Den Ny Opera i Esbjerg.
Indenfor den danske sang og den tyske Lied har Lars Thodberg Bertelsen
gjort sig særlig bemærket. Han har blandt flere priser modtaget den
prestigefyldte Aksel Schiøtz-pris.
Lars Th. Bertelsen har nu medvirket på mere end 20 CD – indspilninger. I
2008 udkom Sange og romancer af Otto Mortensen, akkompagneret af Tove
Lønskov. CD -en har modtaget meget fine anmeldelser.
Foruden en omfattende koncertvirksomhed er Lars Th. Bertelsen ansat som
docent i sang ved Det jyske Musikkonservatorium.
Pressen skriver bla.:
• Lars Thodberg Bertelsen forstår at lytte til en tekst. Stemmen er
rig på glans, glød og nuancer i frit strømmende kontinuitet. Det blev i
aftes underbygget ved hans tivoli-koncert. Ord og klang var ét. Det var
meget smukt og bevægende. (Jan Jacoby, Politiken)
• Dybt bevægende CD med sange af komponisten Otto Mortensen udført af
Lars Th. Bertelsen. Udførelsen er i top. (Mogens Wenzel Andreassen,
HIGHfidelity, august 2008)
Lars Thodberg Bertelsen holder foredrag i hele landet.
Sange af bl.a. Otto Mortensen, Carl Nielsen og hans elever. Et
livligt og festligt dansk program. Her præsenteres også mindre kendte –
men ikke desto mindre pragtfulde og sjove sange.
(Varighed: 60-70 min.; hjælpemidler: velstemt flygel/klaver; honorar:
8000 kr. inkl. pianist, men eksklusiv transport)
Lignende koncert afholdt i mange af landets musikforeninger m.v.
Bl.a. sangselskaberne i København og Århus, Christianskirken,
Fredericia, Askov Højskole, Brandts Klædefabrik (Odense), ”Arken”
Kunstmuseum, diverse radiotransmissioner m.fl.
Vælg en af følgende lied-cykler: Die schöne Müllerin, Winterreise
eller Schwanengesang.
(Varighed: 60 – 80 min.; hjælpemidler: velstemt flygel; honorar
afhængig af akkompagnatør, dog minimum 10.000 kr., eksklusiv transport)
Lignende koncerter afholdt i mange af landets musikforeninger,
bl.a Tivolis Koncertsal, Krængerup Slot, "Brage musikforening",
Randers, Helsingør Theater (Den gl. by, Årh.), "Trommen", Hørsholm,
Odder/ Horsens/Vejle/Toftlund/ Hobro musikforeninger, Fredenskirken i
Århus, Kolding kirke, radiotransmissioner m.m.
Foredrag om stemmen og dens muligheder. Hvordan formidles tekst og
følelser? Hvordan arbejder operasangeren med sin rolle og sin stemme. Et
kig ind i sangerværkstedet, hvor der arbejdes med den uskolede stemme
med retning mod det professionelle instrument. Eksempler gives i sang og
ord.
(Varighed: 60 min.; hjælpemidler: ingen eller evt. lokal pianist;
honorar (u. pianist): 4000 kr., eksklusiv transport)
Tidligere afholdt: Tvis sognegård, Det jyske Musikkonservatorium,
højskoler. |