|
Foredragsholder, sognepræst og kontrabassist.
Senest vikariat som præst i Ebeltoft, Dråby og Handrup.
Bosat med familien i Brabrand ved Århus.
Har holdt oplæg og skrevet artikler indenfor teologi, litteratur og
historie i både forskningsmæssige og folkelige sammenhænge og kan på
denne baggrund bidrage med dybdegående og debatskabende foredrag.
Kresten Thue Andersen kommer med foredrag til hele landet (undtaget
Bornholm).
Har tidligere holdt foredrag på Folkeuniversitetet Skærum Mølle, hos FOF
i Randers, A3A, og i Ebeltoft Sognegård.
Hvordan fæster ideen om en djævlepagt så stærke rødder i vor kultur?
Myten om en djævlepagt har rødder i de bibelske skrifter, men først i
løbet af middelalderen og reformationen kommer den klart til udtryk. I
den lutherske, trykte 'folkebog' om Doktor Faustus fra 1587 samler disse
rødder sig til én fortælling. En fortælling, der peger – som litterær
klassiker og moderne fristelsesmyte – ind i vor tid.
Fra mytens oprindelser i biblen, slangen i paradis og fristelsen i
ørkenen, samt middelalderens helgenlegender vil jeg – med den lutherske
reformation som bagtæppe – tegne omridset af 'fristelsens grundmyte'.
Temaet er enkelt: Faust fristes af djævelen og indgår en pagt, der giver
en hidtil ukendt frihed. Skønt folkebogen kan kaldes middelalderlig
populærlitteratur om magi og kætteri, så peger den ind i vor tid som en
beretning om umætteligt begær efter magt, lidenskab og
selviscenesættelse.
(Varighed: 70-120 min. inklusiv pause; nødv. hjælpemidler: mulighed
for lyd- og billedfremvisning. Honorar: 2.500,- plus transport efter
statens takst)
Digtere, forfattere og komponister har benyttet ideen om en
djævlepagt til at udtrykke det væsentlige i deres egen tid? Har vi at
gøre med en grundfortælling i den protestantiske kultur?
Du kender måske udtrykkene djævelens advokat, spilledjævelen, væddemål
med Mefistofeles. Men hvor kommer de fra? En af middelalderens
dødssynder, curiositas (nysgerrighed) har i vor kultur fået en mere
positiv klang. Man hvordan er det sket?
Da en luthersk bogtrykker i 1587 udgav fortællingen om Faust som
'folkebog' blev en gnist antændt og en verdenslitterær udvikling sat i
gang. Første skridt tog fortællingen som omrejsende teater på
markedspladser, hvor også Goethe første gang stiftede bekendtskab med
historien. Andet skridt tog fortællingen ind i oplysningstid og romantik
med Goethes Faust, fyrtårnet blandt Faust-værkerne. Tredje skridt tager
'det faustiske' i vort eget århundrede.
Vi skal på opdagelsesrejse gennem nogle af Faust-litteraturens værker,
som blomstrer op i tiden fra Goethe og indtil i dag: Adalbert von
Chamisso, H.C. Andersen, Lenau, I.P. Jakobsen, Mikhail Bulgakov og
Thomas Mann. Ideen om en djævlepagt kan overraskende også genfindes i
Karen Blixens og Thorkild Bjørnvigs venskab og hos Bob Dylan.
(Varighed: 70-120 min. inklusiv pause; nødv. hjælpemidler: mulighed
for lyd- og billedfremvisning. Honorar: 2.500,- plus transport efter
statens takst)
Mød Blixens teologi gennem hendes fortælling: Babettes Gæstebud.
Karen Blixen er kendt og elsket som en af Danmarks største forfattere.
Men at Karen Blixen i sit forfatterskab også udfolder en teologi er
noget, som mange ikke umiddelbart tænker på. På mangfoldige og kreative
måder beskriver hun i sine noveller treenighedens personer. Hendes
teologi bærer også præg af hendes egen livshistorie. Begreber som
skæbnen, forsynet, historien og 'det dæmoniske' er alle afgørende i
Blixens fortællinger, men visse steder dukker også tilgivelsen og Guds
uendelige nåde op.
Foredraget gennemgår dels Blixens livshistorie, dels Babettes Gæstebud,
og udfolder hvordan hun på sin egen måde bruger historiske begivenheder
til at udtrykke fortællingens dybere sandhed. Dele af Blixens værk vil
blive reciteret.
(Varighed: 70-120 min. inklusiv pause; nødv. hjælpemidler: mulighed
for lyd- og billedfremvisning. Honorar: 2.500,- plus transport efter
statens takst) |
Kresten
Thue Andersen