|
KFUMs Soldatermission driver 18 Soldaterhjem i Danmark,
Afghanistan og Libanon. Vi arbejder med forkyndelse af det kristne
budskab og praktisk tjeneste for danske soldater på folkekirkens
grundlag. Her går mission og diakoni hånd i hånd.
Foredragsholderne tilknyttet KFUMs Soldatermission holder foredrag i
hele landet.
Ruth
Brik Christensen har været udsendt som soldaterhjemsleder Irak,
Afghanistan og Libanon. Hun blev kåret til årets helt i 2009 for hendes
indsats blandt udsendte danske soldater. Bogen ”Ruth i Krig” handler om
hendes baggrund og oplevelser i krigsområderne.
Ruth tager nu ud og holder et meget inspirerende, medlevende og
engageret foredrag om det at være den forstående og lyttende ”mor” for
danske soldater i udlandet.
(90 min.; 5.000,- kr. plus transport (Statens takst. Kørsel fra
Brande))
Poul-Erik
Brokop er tidlige reserveofficer og var tilbage i 1992 selv udsendt i
Kroatien med hold 1. Desuden har Poul-Erik været lærer på Stige
Friskole, og har været soldaterhjemsledere på KFUMs Soldaterhjem i
Kosovo og Irak. Senest har han været i Afghanistan fra august til
november 2010 som soldaterhjemsledere for KFUMs Soldatermission.
Fra Poul-Eriks dagbog:
”Vi kan godt planlægge, hvad der skal ske på soldaterhjemmet de
forskellige dage, men vi kan være helt sikre på, at det ender
anderledes, end vi havde planlagt. Der er ikke to dage, der er ens, men
helt sikkert er det, at der skal laves kaffe og bages bradepandekager.”
(90 min.; 2.500,- kr. plus transport (Statens takst. Kørsel fra
Søndersø på Fyn))
Bodil
og Christian Nielsen har været ledere på KFUMs Soldaterhjem i Værløse
fra 1972-1990, men i 2007 tog de hul på et nyt eventyr som
soldaterhjemsledere for danske soldater udenfor landets grænser. Tre
gange var de i Kosovo som Soldaterhjemsledere, og senest i juli 2011 kom
de hjem efter at have startet KFUMs Soldaterhjem i Libanon op. Ved
foredrag fortæller Bodil og Christian gerne om landenes kultur og
historiske baggrund for de konflikter, som danske soldater er med til at
udrede.
(90 min.; 2.500,- kr. plus transport (Statens takst. Kørsel fra Nr.
Nissum))
Ved
generalsekretær Per Møller Henriksen.
Et foredrag om KFUMs Soldatermissions spændende arbejde blandt soldater
i blandt andet Afghanistan og Libanon. Per har selv været udsendt som
soldaterhjemsleder i Afghanistan og afløst i Libanon samt været
soldaterhjemsleder på 4 soldaterhjem i Danmark. Per kan fortælle om
hvordan mission og diakoni går hånd i hånd og samtidig give et levende
indblik i KFUMs Soldatermissions historie, organisation og arbejdet i
dag.
(90 min.; 4.000,- kr. plus transport. (Statens takst. Kørsel fra
Fredericia))
Mette
Mejlgaard og Lene Gregersen er i maj 2011 hjemvendt efter knap 10
måneder som ledere på KFUMs Soldaterhjem i Camp Bastion. En intens
oplevelse de aldrig vil glemme. De er begge 26 år og opvokset i
henholdsvis Lystrup og Aabybro. Mette har tidligere været leder af KFUMs
soldaterhjem i Sønderborg i 4 år, og Lene er uddannet pædagog/diakon fra
Diakonhøjskolen i Århus, og har erfaring med soldaterhjemsarbejdet fra
soldaterhjemmene i Hvorup, Vordingborg og Sønderborg.
KFUMs Soldaterhjem i Camp Bastion har åbent 24 timer i døgnet. Ud over
kaffebrygning og bagning af store mængder boller og kage er det
soldaterhjemsledernes primære opgave at stå til rådighed, når soldaterne
har brug for at sætte ord på deres bekymring for familien derhjemme
eller for den næste fodpatrulje mellem minerne. Når man er i krig, er
spørgsmål om livet og døden og ’det med Gud’ ikke længere kun teori!
Fra deres dagbog: "Det har ikke altid været lige nemt. Der har været
gode og dårlige dage, der har været dødsfald og livsbekræftende
oplevelser, og der har været krig og fred i en bred betydning. Men vi
har levet hver minut og ikke været i tvivl om, at det var det rigtige
sted for os at være, og vi har virkelig været glade for at være der!
Lige så frustrerende og meningsløs krig kan opleves, lige så
meningsfyldt har det været for os at drive soldaterhjem, lige dér midt i
ørkenen. Og vi har virkelig følt os båret og velsignet i vores arbejde!"
(90 min.; 3.000 kr. plus transport) |