|
Uddannet lærer og antropolog.
Jeg har undervist børn og voksne – danskere og indvandrere. Har desuden
i en årrække været leder af Kulturhuset i Holstebro – et medborgerhus
for flygtninge og indvandrere og danskere.
Mine mange rejser udenfor turistområder har givet mig et kolossalt
indblik i folks hverdagsliv. Mine foredrag handler i bund og grund om,
hvordan vi kan forstå disse liv.
Jeg har holdt mange foredrag for bl.a. undervisere, studerende,
kommunalt ansatte, foreninger, sundhedspersonale og frivillige.
Jeg holder foredrag i hele landet.
Et blik ind i landet, hvor ’De arabiske forår’ begyndte.
Jeg fortæller om det daglige liv i to familier, jeg har kendt i over 30
år.
Familierne bor i hver deres landsby. En lærerfamilie og en
landmandsfamilie. Hvordan har livet formet sig for dem? Hvad har de lagt
vægt på i livet og hvordan ser de på de store omvæltninger, der sker
lige nu i Tunesien og i store dele af den arabiske verden.
Foredraget ledsages af fotos (Power Point), hvor der især lægges vægt på
fotos taget på mine sidste besøg hos familierne i efteråret 2011.
(2 timer; 3.500 kr. + transport; hjælpemidler: PowerPoint)
Vi skal først og fremmest se mange smukke fotos. Men vi skal også
prøve at forstå det liv, balineserne lever. Det sker bl.a. i et møde med
Wayan og hans familie. Vi skal med til religiøse ceremonier og til en
kongelig ligbrænding. Hvad hanekampe har med livet på Bali at gøre,
kommer der også et bud på.
(2 timer; 3.500 kr. + transport; hjælpemidler: powerpoint)
Hvad er tørklædets historie? Hvad står der i Bibelen og Koranen om
kvinder og tildækning? Hvad siger muslimske kvinder selv og hvad siger
andre om det at gå med tørklæde? Giver det i det hele taget mening at
sammenligne oldemors tørklæde med det muslimske tørklæde i dag? Kan og
vil vi prøve at forstå hinanden? - er alle spørgsmål, der behandles i
foredraget. Vi skal også prøve en afghansk hijab.
(2 timer; 3500 kr. + transport)
Hvordan forholder vi os som danskere, når vi møder folk med andre
måder at kommunikere på?
Hvordan forklares den manglende vilje til et håndtryk?
Hvor og hvorfor går kommunikationen galt? – fx mellem naboer, på
arbejdspladser, hos lægen eller på offentlige kontorer? Hvornår går
kommunikationen godt?
(2 timer; 3.500 kr. + transport)
Jeg vil fortælle om, hvordan jeg på mine rejser skaber kontakt til
folk. Hvordan kommer man ’indenfor’ hos dem? Den glæde og den viden, jeg
har opnået ved at være tæt på folk, vil jeg gerne dele med andre.
Foredraget er således også en opfordring til på egne rejser at lære
lokalbefolkningen at kende.
Foredraget er ledsaget af fotos.
(2 timer; 3.500 kr. + transport, hjælpemidler: PowerPoint) |