Gymnasielektor, cand. mag. dansk og religion. Foruden disse to fag underviser jeg også i retorik som valgfag. At undervise de unge i kunsten at formidle er en naturlig konsekvens af at jeg elsker at fortælle og formidle min viden.

Jeg er født i 1953 og er vokset op i Sydslesvig og på Sydsjælland. Jeg har studeret i København og har siden boet og arbejdet forskellige stedet i landet; den længste tid de sidste 18 år her på det hyggelige Falster.
Siden 1986 har jeg været fortæller/ foredragsholder over hele landet i mange forskellige sammenhænge: sognemøder, højskoler, Folkeuniversitetet, gymnasier, højskoleforeninger, mødreklubber, ældreforeninger m.m.. Emnerne er bredt inden for litteratur, historie og religion, bl.a. kvindeportrætter samt forfatterportrætter af bl.a. H.C.Andersen, Herman Bang, Karen Blixen, Kerstin Ekman, Thomasine Gyllembourg, Peter Høeg, I. P. Jacobsen, Selma Lagerlöf. Desuden holder jeg kulturhistoriske foredrag, f.eks. om Julen i det gamle Norden/ julens kulturhistorie samt om Brylluppets kulturhistorie (med eksempler fra biografier, litteratur og kunst)
Som noget nyt er min nye landvinding, studiet af retorik. Her vil jeg formidle kunsten at blive en god taler samt tegne portrætter at store talere fra det sidste århundrede.
Jeg har i en periode arbejdet som journalist og har desuden udgivet en del bøger: bl.a. Eline Boisens erindringer (sammen med to søstre og to kusiner), samt Grundtvig og Marie – en fortælling fra Rønnebæksholm (2007), som netop er kommet i en ny udgave.

Jutta Bojsen-Møller kommer i hele landet med foredrag.

I det følgende præsenteres 10 af foredragene. Honorar efter aftale.

1. Grundtvig og Marie – den korte kærlighedslykke på Rønnebæksholm

I efteråret 1845 traf Grundtvig første gang Marie Toft, da hun aflagde ham et visit i hans hjem på Vimmelskaftet. Han var på det tidspunkt 62 år gammel, havde siden 1818 været gift med sin Lise, den blide, fromme provstedatter fra Gunslev på Faster. Marie var 30 år yngre end Grundtvig; hun havde styret Rønnebæksholm som enke i snart 5 år, idet hendes mand, Harald Toft, døde af brystsyge i 1841. Hun var på egnen kendt for at være en selvstændig kvinde, der gik sine egne veje, ikke blot som en nytænkende godsejer, men også som en aktiv skikkelse i egnens vækkelsesbevægelse. For dem begge blev mødet skelsættende. Grundtvig var stærkt opildnet over at møde en kvinde som kunne give ham svar på tiltale.
Deres kærlighedslykke blev kort; men for Grundtvig blev mødet med Marie til en dyb digterisk inspiration, og hendes eksistens cementerede hans opfattelse af at kvinden stod for det sandt menneskelige.
Dette foredrag kan kombineres med en heldagsudflugt med bus til Grundtvig og Maries Sydsjælland: Udby, Rønnebæksholm, Bregentved, Gisselfeldt og Gammelkøgegård, hvor jeg fortæller undervejs.

2. Eline Boisen – en fortælling om min tipoldemor

Eline Boisen var præstekone i midten af forrige århundrede. Igennem sine erindringer giver hun et indblik i en barsk kvindeverden; samtidig giver hun et omfattende billede af Danmarkshistorien i midten af forrige århundrede med vækkelsesbevægelser, kampen for danskheden i Slesvig, den grundlovgivende rigsforsamling, grundtvigianismen, den tidlige højskolebevægelse, alt sammen set fra bagscenen, fra kvindernes lille verden.

3. Islams kvinder – skildret af Henny Harald Hansen

Den kendte etnograf Henny Harald Hansen er en af de få, som er kommet ind bag islams slør, idet hun i flere perioder har levet i den lukkede kvindeverden i irakisk Kurdistan, i Iran og på Bahrein. Det har hun skrevet om i populære rejsebøger og i videnskabelige afhandlinger, som fokuserer på kvindernes dragter.
I mit foredrag vil jeg gå i dybden med Henny Harald Hansens skildring af sit liv blandt de muslimske kvinder. Samtidig vil jeg belyse kvindens stilling i følge islam samt de muslimske indvandreres situation her i Danmark, om mødet mellem en traditionsbundet, stærk familieorienteret kultur og vores vestlige, individorienterede kultur.

4. Selma Lagerlöf

Sveriges store digter voksede op i det fattige Värmland på slægtsgården Mårbacka i et traditionsbundent bondesamfund. Et væsentligt digterisk stof for hende var Värmlands natur, historie, folketroen, menneskene og ikke mindst den nære familie på slægtsgården, som tidligt gled familien af hænde. Længslen efter barndommens tabte land er et centralt tema i forfatterskabet. Det er samtidig en længsel efter den førmoderne tid; men samtidig med dette engagerede hun sig som barn af den moderne tid i kvindens stilling og i socialismen.
Selma Lagerlöfs store forfatterskab rummer romaner, noveller, eventyr, fortællinger og erindringer, og som digter skriver hun på sin helt egen måde, idet hun blander romantik, realisme, 1890ernes symbolisme med almuens magiske fortællekunst.
I mit foredrag vil jeg tage udgangspunkt i hendes erindringsværker og derefter præsentere hendes forfatterskab, bl.a. Gøsta Berlings Saga(1891), Herr Arnes penge (1903), Jerusalem (1900-1901) og Niels Holgersen vidunderlige rejse gennem Sverige (1906-1907)

5. Marie Grubbe – en dansk adelskvindes historie

Marie Grubbe er en adelskvinde fra 16oo-tallet. Hun blev født i midten af 164oerne på Havreballegård ved Århus. Hendes forældre var lensmand Erik Grubbe og Maren Juul; Maren Juul fødte sin mand i alt 6 børn, hvor af de 4 ældste sønner døde som små. Børnedødeligheden var stor i 16oo-tallet, også i de højere stænder, og kun to piger overlevede i Grubbe-familien, Anne Marie og Maren eller Marie, som vores hovedperson også blev kaldt. Maren Juul døde, da pigerne var små, og opdragelsen af børnene blev overladt til husholdersken, en fjernere slægtning til Erik Grubbe. Første gang Marie Grubbe optræder i historiske kilder er i et bryllupsdigt fra hendes eget bryllup med Christian IV´s søn, Ulrik Frederik Gyldenløve, d.16.december 166o.
Hun fik et dramatisk og omtumlet liv - fra samfundets top til samfundetbund i et stærkt standsinddelt samfund, og hendes historie fascinerer os stadigvæk..
Dette skyldes også, at fortællingen om hende er holdt levende af flere af vores betydeligste digtere, som hver især fortolker hendes skæbne ud fra deres egen tid. Det drejer sig om:
* Ludvig Holberg i en epistel nr. 89 (1748) om “selsomme Ægteskaber”, hvor han skildrer sit møde med Marie Grubbe, da hun er færgekone ved Grønsund på Falster.
* H.C.Andersen i eventyret Hønse- Grethes Familie (1869).
* Steen Steensen Blicher i romanen Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog (1824), hvor hovedpersonen Sophies skæbne er bygget over Marie Grubbes liv.
* I.P. Jacobsen i den naturalistiske roman: Fru Marie Grubbe. Interieuerer fra det syttende Aarhundrede (1876).
* Juliane Preisler i romanen: Kysse Marie. En historie om Marie Grubbe (1994).
I mit foredrag vil jeg tage udgangspunkt i en fortælling om den historiske Marie Grubbe, om hendes ægteskab med Ulrik Frederik Gyldenløve, og hvordan det siden gik hende. Derefter vil jeg præsentere de litterære fortolkninger af hendes skæbne, fiktive værker som hver især er præget af den tid de er skrevet i.

6. Agnes Henningsen – en let gang på jorden

Agnes Henningsen var barn af det moderne gennembrud, en gruppe borgerlige intellektuelle og kunstnere, som med Georg Brandes i spidsen kritiserede det gamle samfunds værdier og satte spørgsmålstegn ved kvindens rolle som "englen i huset". De krævede også en kritisk, engageret digtning.
Agnes Henningsens liv og forfatterskab var en lang kamp mod samfundets dobbeltmoral. Hun skrev også i sine tidlige romaner stærkt selvbiografisk, og det samlende tema er kærlighed. For hende er kærligheden også den sanselige side, og kvinderne i hendes forfatterskab er ikke frigide hysterikere eller passive selvudslettende kvinder, spærret inde i ægteskabets snærende bånd. Det er frie kvinder, som forener arbejder, moderskab og kærlighed, og i følge Agnes Henningsen er kvinderne kærlighedens præstinder.
Hun var ikke optaget af politik eller kvindesagen, og hun klædte sig ikke som en blåstrømpe, men gik i flotte kjoler og med store hatte. Samtiden så hende som en pikant og letsindig kvinde, hvis frækhed ingen grænser havde. Hun ønskede selv "en let gang på jorden", og det var for hende ensbetydende med en varm, munter indstilling til livet. Dette blev det gennemgående motiv i hendes 8 binds erindringsværk, som hun skrev i 194oerne, da hun selv var i halvfjerdserne
Disse erindringer gjorde hende kendt og elsket i befolkningen, og min fortællingen vil især fordybe sig i de tre første bind, hvor man møder et varmt og åbent menneske, som møder verden med opspærrede øjne.

7. Julen i det gamle Norden/ julen i guldalderens Danmark

Juleblótet var den største offerfest i løbet af året i det gamle Norden. Festen lå i den mørkeste tid, på det tidspunkt hvor man med det blotte øje kunne se, at dagene blev længere, o. 13. januar. Man spiste og drak og festede sammen med guderne og forfædrene i flere dage. Det var slægtsgilder, sammenskudsgilder med mængder af svinekød, sødgrød og hvedekager, og så drak man stærkt, sødt øl af store drikkehorn. Når ølhornet gik rundt i kredsen, sagde hver enkelt: "Godt år og fred". I julen herskede fred; det var utænkeligt at føre fejder. Man tog desuden varsler af fremtiden under julefesten, for de gamle nordboer vidste, som alle andre naturfolk, at det er i den hellige fest, at fremtiden skabes, og at fællesskabet etableres på ny.
Med dette som udgangspunkt vil jeg fortælle om julens kulturhistorie og dens mange traditionslag: om juletræ, julemand, nisser, gavegivning osv. Selvfølgelig vil jeg også berøre, hvordan det gik til, at julen blev flyttet fra d.13.januar til d. 25.december - fortællingen om det lille fredsbarn fra Betlehem, som viste sig at være en stærkere konge end Thor.

8.  Bryllupsritualet/ brylluppets kulturhistorie

At holde bryllup er en væsentlig højtid i et menneskes liv. Snart sagt i alle kulturer er det blevet fejret som et af livets mest betydningsfulde overgangsritualer.
I det gamle traditionsbundne landsbysamfund arrangerede slægten ægteskabet mellem to unge, jo højere velstillet man var , desto mere var det magt, status og økonomisk soliditet som kom i betragtning ved valg af fremtidig ægtefælle. Aftalerne blev skriftligt nedfældet ved trolovelsen, og selve brylluppet blev det festlige vidnesbyrd på denne kontrakt over for landsbyfællesskabet. Brudeparret gik i optog gennem landsbyen, det såkaldte ”brudeløb” /bryllup, og på den måde blev ægteskabet kundgjort for alle og enhver.. Festen afsluttedes med at bruden blev danset ind i de gifte koners rækker, og hun fik konehue på, tegnet på den gifte kones værdighed.
I dag vælger de unge selv deres livsledsager, og bryllupsfesten er parrets private fest for familie og venner. Men de romantiske bryllupsritualer blomstrer som aldrig før, - i en skøn blanding af gammelt og nyt.
I mit foredrag vil jeg følge det væld af skikke som igennem tiden har samlet sig omkring brylluppet - ikke mindst omkring bruden og hendes fremtræden, skikke som i begyndelsen var afgørende for brudeparrets fremtidige lykke. Denne kulturhistoriske rejse vil blive krydret med historiske og litterære eksempler fra vikingetiden op til i dag.

9. Vilde svaner

Jung Changs internationale bestseller Vilde Svaner fra 1991 fortæller Kinas historie fra det gamle feudalsamfund til det kommunistiske Kina. Vi følger tre generationer af kvinder i dette århundrede: bedstemoderen Yu-fang, moderen De Hong og datteren Jung Chang.
Da Jung Changs bedstemor blev født i 1909, sang det gamle kinesiske kejserrige sin svanesang; men hendes barndom og ungdom var inkarnationen af kvindens stilling det gamle Kinas historie. Som lille fik hun sine fødder snøret ind, fordi liljefødder blev anset for at være henrivende, og som 15-årig blev hun solgt som konkubine til en midaldrende general. Men hermed blev hendes skæbne ikke beseglet, og i løbet af sit liv kom bedstemoderen til at opleve en ufattelig omskiftelig tilværelse. Hun levede i et århundrede med skiftende krigsherrer, japansk besættelse, der efter 2.verdenskrig afløstes af en blodig borgerkrig med kommunisterne som sejrherrer. Moderen De Hong blev allerede som ung forkæmper for det ny kommunistiske Kina, og hun engagerede sig især i en forbedring af kvindens stilling. Men også hun kom til at opleve modgang kulminerende med Kulturrevolutionens smædekampagner mod hende og hendes mand. Datteren Jung Chang var som purung rødgardist; men i Vilde svaner fortæller hun om, hvordan hendes drøm om et paradis på jorden blev knust. Kulturrevolutionen blev begyndelsen til ufattelig rædsel for millioner af kinesere med terror, forfølgelser og mord.
Jung Chang arbejdede under Kulturrevolutionen som landarbejder, stålarbejder, barfodslæge, inden hun fik tilladelse til at læse engelsk på universitetet. I 1978 fik hun et stipendium i England; her bosatte hun sig og opnåede en PhDgrad i 1982. I 1988 besøgte hendes mor hende og fortalte om sin mors og sit eget liv, og Jung Chang besluttede sig herefter at skrive sit gribende vidnesbyrd om 3 kvinders liv og drømme i et barskt samfund i kolossal forandring.
Jeg vil i mit foredrag fortælle deres historie og kæde det samme med baggrundsstof om kvindens stilling og Kinas historie.

10. Min historie. Livsbilleder fra en verden i bevægelse