|
|
||||
|
Mag.art., ph.d. arkæolog. Iben Skibsted Klæsøe kommer i hele landet med sine foredrag. Ud over honorar kan der i Jylland og på Bornholm blive tale om overnatning betalt af arrangør. 1. I Vikingernes spor mod syd og østVi følger i vikingernes spor ned langs Europas
kyster og samler de arkæologiske, historiske og kunst- og kulturhistoriske
vidnesbyrd efter vikingerne op og hører om deres mere end 300-årige lange
kontakt til de vesteuropæiske og også østlige egne som f.eks. Konstantinopel
og det byzantinske rige. Hvad har de efterladt sig? Vikingerne møder store
bygningsværker som kirker, klostre og kejserlige paladser. De oplever et rigt
religiøst liv med unikke genstande af sølv og guld. Ved det kejserlige hof må
de undres over fremmede sæder og skikke. Vi skal høre om nogle af de personer,
som vikingerne møder, og som bærer smukke dragter og fornemme våben og smykker
prydet med ædle stene. Måske smager vikingerne også på fremmede afgrøder? Vin
er i hvert fald kendt af vikingerne. De vender tilbage til Skandinavien med
både kristent og verdsligt gods, og ofte nedlægges sådanne værdifulde
genstandene som skatte eller medgives som dyrebare gravgaver. 2. Kristne indflydelser i vikingernes verden- om vikingesamfundets møde med den kristne
verden 3. Europas gyldne byer – om romerske og byzantinske mosaikker, kunstgenstande og arkæologiske vidnesbyrd – strejftog til Ravenna, Rom, Konstantinopel, Palermo m.fl.De smukke mosaikker på gulve, vægge og lofter
i romerske huse og europæiske kirker giver et fint billede af tidens verdslige
og kirkelige liv. Vi ser legende børn i Konstantinopel, dansende kvinder i
bikini og drabelige jagtscener på Sicilien, mens der er yndefulde
drueplukkende kvinder i en af de allertidligste kristne kirker i Aquileia. De
fantastiske kejserbilleder fra midten af 500-tallet i Ravenna beretter om
historiske begivenheder, og der trækkes linjer til Hagia Sofia-kirken i
Konstantinopel. Scener fra det Gamle og Ny Testamente kan f.eks. nydes i Rom,
Torchello og Venedig. Særlig skal mosaikkerne i de sicilianske byer Palermo og
Monreale fremhæves som helt unikke. Tidens dragtmode følges og sommetider også
smykker og våben. Der fremstår en utrolig rigdom af guld overalt. Sammen med
eksempler på pragtgenstande fra europæiske museer og samlinger lægges
brikkerne om Europas tidlige kulturhistorie. 4. Den verdslige og symbolske Have i den tidlige kristne tidDen symbolske have med paradisets smukke
blomster, slyngende ranker og farvestrålende fugle og dyr afbildes på romerske
mosaikker og vægmalerier, monumenter, gitre, kunstgenstande etc. Vi skal høre
om de tidligste vidnesbyrd på havekultur i den romerske og byzantinske tid. I
klostrene lever munkene efter de store kirkefædre Augustins og Benedicts
leveregler om pleje af naturen med frugter, blomster og dyr. I slutningen af
700-tallet nedskrives love og forordninger om, hvilke planter, der skal dyrkes
på de kejserlige marker og om dyrene i de kejserlige paladser (pfalzer). Disse
ting får stor betydning både for samtidens og også eftertidens havekultur med
pryd- og nyttehaver. I smukke manuskripter og på kunstgenstande ses en
mangfoldighed af motiver fra naturen, som fortæller om både det religiøse og
det verdslige liv i det første årtusinde. Med middelalderen får også de dødes
haver også betydning. 5. Kontakterne mellem Europa og de østlige egne i det første årtusinde- Om fornemme gravgaver, unikke kunstskatte,
fyrsteliv og kirkens indflydelse |
|||