|
||||
|
Ph.d., arkæolog og redaktør. Iben Skibsted Klæsøe holder foredrag i hele landet. 1. Vi følger i Vikingernes spor – Vikingerne i det kontinentale Europa og i de østlige egneVi følger i vikingernes spor ned langs Europas
kyster og floder og når også frem til Tyrkiet eller det tidligere Byzans –
vikingerne nåede langt omkring. Fra skriftlige kilder ved vi, at omkring år 800
sejlede de første vikinger af sted og mødte fremmede kulturer med store kirker,
et rigt religiøst liv, en blomstrende handel og vidtstrakte internationale
kontakter. Vi skal se på nogle af de fantastiske bygningsværker, som vikingerne
præsenteres for. På deres togter møder vikingerne pragtfulde genstande som
guldaltre og mosaikker, diverse sølv- og guldgenstande, perler, våben og
fornemme klædedragter samt en fremmed hofkultur. 2. Kristne indflydelser i Vikingernes verden - og om livet på vikingernes handelspladser og i nordens første by HedebyEnkelte skriftlige kilder beretter om kontakter
til kristendommen før Ansgars besøg i Ribe i 826 e.Kr. Selvom vikingerne længe
holdt fast i de nordiske guder, så vidner mange arkæologiske fund rundt omkring
om øgede kontakter til de kristne egne. I vikingernes nuancerede kunst og
ornamentik ses det spirende kendskab til kristendommen. Vi skal høre om løver,
fugle, slanger og får, kors, slyngende vinranker og fligede akantusplanter i
vikingernes fantasifulde udsmykning. Vi følger inspirationerne til disse motiver
fra orientalske, engelske og kontinentale traditioner med tilknytning til den
kristne verden. Livet leves på både handels- og centralpladserne. I
handelspladsen Ribe og i Nordens første by Hedeby afsløres omfattende handel med
store dele af verden mod nord, syd, øst og vest. Her får kristendommen
efterhånden ret megen indflydelse. 3. Europas gyldne byer – fantastiske mosaikker og spændende kunstgenstande fra det første årtusinde. Kulturhistoriske kontakter mellem det østlige og vestlige EuropaDe smukke mosaikker på gulve, vægge og lofter
samt malerier på væggene i romerske huse og europæiske kirker giver et fint
billede af tidens verdslige og kirkelige liv. Vi ser legende børn i
Konstantinopel/Istanbul, dansende kvinder i bikini på Sicilien og drueplukkende
kvinder i en af de allertidligste kristne kirker i Aquileia, Norditalien. De
fantastiske kejsermosaikker fra midten af 500-tallet i Ravenna beretter om
historiske begivenheder, og der trækkes linjer til den store kirke Hagia Sofia i
Konstantinopel/Istanbul og andre steder. Scener fra det Gamle og Nye Testamente
kan nydes i Rom, Palermo Monreale, Venedig m.fl., mens fantastiske
kunstgenstande af guld og ædelstene ses rundt om på Europas museer og i
kirkernes skatkamre. Der fremstår en utrolig rigdom over hele Europa skabt af
tidens hofkultur og de kristne kontakter mellem de europæiske og østlige egne i
det første årtusinde. 4. Juleaften, julekrybbens historie og de Hellige Tre Konger – et historisk tilbageblik på fejringen af julen og hele denne fantastiske begivenhedVi fejrer juleaften den 24. december, men sådan
har det ikke altid været. Og sådan er det heller ikke alle steder i dag. Vi skal
høre om den lysende stjerne på himlen, om de hellige tre konger, og hvem de mon
var? Og om hvorfor den første rigtige julekrybbe skabtes af Frans af Assisi i
1223. Siden blevet krybben et fast inventar i alle katolske og efterhånden også
i protestantiske juletraditioner. Især italienerne men også tyskerne og
østrigerne har haft og stadig har store traditioner for opbygning af
julekrybber. I 1800-tallet kunne krybben bestå af flere end 400 forskellige
figurer. I dag har mange familier tradition for at pynte op til jul med netop
deres helt egen form for julekrybbe enten lavet selv eller måske indkøbt på en
af familiernes rejser rundt i hele verden. Julescenariet med Jesusbarnet og
krybben har været og er stadig yndede kunstneriske motiver for både klassiske og
moderne kunstnere. 5. Paradiset – De tidlige jordiske og himmelske haverVi gør en rejse tilbage i oldtiden og hører om
de tidligste vidnesbyrd på et verdsligt paradis, og om en begyndende havekultur
med lystparker og jagtmarker, over frugt- og urtebede til blomstrende haver med
søjlegange og springvand. Med udgangspunkt i den verdslige have har
kristendommen skabt et billede af paradishaven fyldt med symbolske træer og
smukke blomster, rislende vand, fugle og både tamme og vilde dyr. Det hele ”er
en fryd at skue” og ”godt at nyde” (1. Mos.1-2). Den himmelske have afbildes på
mosaikker og malerier i kirkerne, på gravmonumenter, på kunstgenstande og i
tidens manuskripter. Maria og Kristus skildres symbolsk ved bl.a. rosen og
liljen, vinplanten of forskellige dyr som får, løver og fugle. De store
kirkefædre Augustin og Benedict lærer de teologi-kyndige og munkene at passe
Guds skaberværker som marker, frugttræer, blomster og dyr. Den frankiske kejser
Karl den Store (768-814) får under sin regeringstid nedskrevet love og
forordninger om, hvordan blomster og marker skal dyrkes, og på de mange klostre
etableres atriumgårde og botaniske haver med forbillede i den himmelske have.
|
|||