Henning Frandsen

Kontakt: Vestergade 6, 5560 Aarup.
Telefon: 2928 2419 / 6443 2470
E-mail: hfrandsen@mail.tele.dk

  1. Den nye, kristne familiejul og den gamle, hedenske jul - Foredrag om den danske jul og dens mange traditioner
  2. Årets gang - Foredrag om de danske fester, højtider og traditioner
  3. Min farmor, de andre faldne kvinder og englemagerne
    Foredrag om kvindeskæbner i Danmark: 1900-1970
  4. Fynske mordere og kæltringer
    Kriminalsager fra især 1800-tallets Fyn
  5. Rovmordere, tyveknægte og forbryderbander i 1800-tallet
    Foredrag om gamle kriminalsager fra et Danmark på vrangen
  6. Storsvindlere, mordere og forbryderbander i Danmark 1900-1960
    Foredrag om kriminalsager fra en tid, som synes langt væk


Henning Frandsen er journalist og historiker (BA)
Han bor i Aarup på Fyn sammen med kone og kat.
I 16 år frem til aug. 2016 arbejdede han som journalist på Fyens Stiftstidendes reaktioner i Tommerup St. og Assens. I dag arbejder han i en intern redaktion i Jysk Fynske Medier og er ltteraturanmelder på avisernes kultursider.
Fra 1977 og en 7-8 år frem studerede han historie ved Aarhus Universietet. I 1999 uddannede han sig til voksenunderviser ved Odense Universitet.
Frem til 2001 bestred han mange forskellige jobs på kontorer, som underviser og arbejdsmand.
Han er født og opvokset i Saralyst syd for Aarhus og taler en slags jysk, men forstår dog fynsk uden stort besvær.
Siden han og og familien flyttede til Aarup i 1997, har han været med til at arrangere koncerter, vise film og arrangere foredrag på det lokale kulturhus, Industrien.

Henning Frandsen holder foredrag i hele landet.

1. Den nye, kristne familiejul og den gamle, hedenske jul
Foredrag om den danske jul og dens mange traditioner

Risikerede man på noget tidspunkt dødsstraf ved at holde julestue i Danmark?
Var grønlangkål og skinke i flere århundreder den foretrukne julespise hos bondebefolkningen?
Var det virkelig et fynsk bryggeri, som introducerede julebryggen på julefrokostbordet?
Er vores mest elskede julesang ”Højt for træets grønne top” i virkeligheden en lejlighedssang tilsat krigspropaganda?
Er den trinde julemand med det hvide skæg en figur, som Coca Cola stod bag?
Så den første danske julenisse dagens lys i Rom?
Svarene på disse - og mange andre spørgsmål fås i dette foredrag.
Stikord om indholdet i øvrigt: Jul i det førkristne Danmark, midvinterfest, solhvervsfest, jul i middelalderen, julelege og julemærker, julemaden, julebag, småkager, julekort, juletræet, adventskransen, julesange, julesalmer, julepynt, julegaver, luciaoptog, julegløgg, julebryg og julemærket.
Foredraget er et mix af historiske facts, anekdoter, tegninger og fotos.
(1½ time ekslusiv pause. Honorar 2500 kroner plus transport. Projektor og lærred skal være til rådighed)

2. Årets gang
Foredrag om de danske fester, højtider og traditioner

Der er ikke noget nyt i, at regeringen vil have os danskere til at arbejde mere og længere. 1770 hed det ikke pensionsreform, men helligdagsreduktion. Med et pennestrøg fjernede Chr. VII 11 ud af 22 helligdage.
Den historie, og den om St. Bededag fra 1886, som havde samme effekt, handler foredraget om.
Men også om Mors Dag, som vi herhjemme kan takke ”Fars dreng” for. Og om, hvorfor der kom nikål, skidenæg og grød på påskebordet. Og om æggets helt særlige rolle i påsken.
Og om fastelavn, hvor danskerne længe slog levende katte af tønden og på hesteryk skulle rykke hovedet af en ophængt, levende gås. Og om heksen, som først sent fik plads på sankthansbålet. Om julen, hvor øldrikning og dans om juletræet stort set er de eneste originale danske juleskikke.
Kristendommens betydning for vores højtider, fester og traditioner kan ikke overvurderes. Det er også helt nødvendigt at inddrage den førkristne folketro, fra dengang verden var fuld af magi. Og så har blomstergartnerne og Coca Cola så sandelig også spillet en rolle.
Centralt i foredraget er også, at mennesket både er et religiøst og et legende væsen, altså homo religiosus og homo ludens.
Foredraget er i øvrigt et mix af historiske facts, anekdoter, billeder og tegninger vist på powerpoint.
(1½ time eksklusiv pause. Honorar 2500 kroner plus transport. Projektor og lærred skal være til rådighed)

3. Min farmor, de andre faldne kvinder og englemagerne
Foredrag om kvindeskæbner i Danmark: 1900-1970

Den 8. maj 1904 føder min farmor, Ane Marie Kristine Jacobine Sørensen, 23 år gammel, en sund og velskabt datter, som får navnet Lise. Det var en stor skam, for hun er ikke gift med barnets far og bliver det heller ikke, så hun overlader datteren til sin mor og flytter langt væk fra Dronninglund, hvor hun var vokset op. I stedet slår hun sig ned i Østjylland. Der møder hun murersvend Søren Frandsen, som hun gifter sig med i 1909. De får fem børn sammen og bor de sidste mange år i Saralyst lidt syd for Aarhus.
På intet tidspunkt fortæller hun sin mand om datteren. Hun tier også overfor de fem fællesbørn, som først får sandheden at vide, da Søren, som den længstlevende dør i 1956. Og da Lise får en datter, får hun at vide, at farmoren er en tante. Med andre ord: Fortielse gik hånd i hånd med løgne.
Ikke desto mindre må man siget, at min farmor fik et godt og langt liv.
Sådan gik det langt fra alle kvinder, som dengang fik børn uden for ægteskabet. Især ikke de fattige kvinder, der typisk arbejde som tjenestepiger og mange gange kom fra hjem, hvor moren havde været igennem samme tur.
Foredraget skal med udgangspunkt i min farmors historie handle om de kvinder, der i første halvdel af 1900-tallet havnede på samfundets bund som foragtede enlige mødre, kaldet faldne kvinder. Nogle af dem fødte børnene i dølgsmål, og slog dem måske oven i købet ihjel. Atter andre fik en englemager til at klare paragrafferne. F.eks. Dagmar Overby, der slog mindste 20 børn ihjel, som hun derpå brændte i sin kakkeloven.
Senere i perioden blev det almindeligt at få fjernet fostret hos en kvaksalver. Også disse kvinder kom i fængsel, hvis ellers udåden blev opdaget.
Forholdene ændrede sig først for alvor i 1900-tallet takket være bl.a. modige og indignerede kvinders kamp, en ny sociallovgivning, et nyt syn på kvinder og kvinders seksualitet, ændrede relationer mellem mand og kvinde og fri abort.
(1½ time ekslusiv pause. Honorar 2500 kroner plus transport. Projektor og lærred skal være til rådighed)

4. Fynske mordere og kæltringer
Kriminalsager fra især 1800-tallets Fyn

Boye og hans bande fra Vestfyn. De Vissenbjerg Røvere og Tommerupkjæltringer. Kragelundrøverne i Båringskov. Bandekriminalitet er slet ikke noget nyt fænomen. Tilbage i tiden var store skovklædte områder uden for lands lov og ret. Herskerne var bander som stjal, brændte gårde af og ind i mellem udøvede grov vold, ja ligefrem mord.
Mordet på Såderup Mark vest for Nyborg 17. september 1875. Smed Eckmann og giftmordet på hustruen Oline Marie 1856 i Nårup. Hans Hansen fra husmandsbruget Helvedeshuset i Sct. Hans landsogn uden for Odense, som slog sin mor ihjel 1868 angiveligt på grund af udlængsel. Dobbeltmordet på de gamle hjulmandsfolk i Oure på Langeland 1895. De uopklarede Pilshusemord ved Nyborg 1910. Glamsbjergmorderen 1918. Ladbysagen: Liget under kartoffelkulen (1926). Drabet på den 16-årige Helge Henningsen 4. maj 1945 i Erholmskoven. Ud over bandekriminaliteten har Fyn også været plaget af en del grove mord, som vil blive gennemgået.
Foredraget vil afslutningsvis komme ind på datidens sociale forhold, lov og retstilstande samt synet på forbrydere og fattigfolk.
OBS! Foredraget er ikke forbeholdt fynboer – jeg har tager gerne landet rundt med det.
(1½ time ekslusiv pause. Honorar 2500 kroner plus transport. Projektor og lærred skal være til rådighed)

5. Rovmordere, tyveknægte og forbryderbander i 1800-tallet
Foredrag om gamle kriminalsager fra et Danmark på vrangen

Handskemagerbanden som huserede på Lolland i midten af 1800-tallet, Albert Simmonds fra Sct. Croix, der fik livstidsstraf for tyveri. Lars Nielsen – Ham med de spildte guds ord på Balle Lars – som begik mord og fik hugget hovedet af i 1858, har fået plads i mit foredrag.
Rovmorderen Anders Sjællænder, som først i tredje forsøg fik hugget hovedet af. Jens Nielsen, der insisterede på – og også – blev henrettet i Horsens Tugthus 1892, for at blive den sidste forbryder, der blev henrettet i Danmark (bortset fra besættelsestidens stikkere) skal I også høre om. Det samme gælder Cort Pedersen, der tabte hele udbyttet – 10-11 øre ved sidt første indbrud og siden begik mord, den forarmede og fordrukne Hans Peter Knudsen, som slog sine børn på 5 og 7 år ihjel, og som efter knap 11 år i Horsens Tugthus emigrerer til USA. Barnemordersken Ane Andersdatter, der som den sidste kvinde blev henrettet i 1861. De 11 Aftægtsmord 1850-1877. Jens Asger Bech, 20, som tog fusen på de københavnske ågerkarle og kom fem år i tugthuset.
Gennem disse forbrydere – og andres – skæbner fortælles historien om 1800-tallets Danmark på vrangen. Foredraget vil også komme ind på datidens fattigforsorg, straffesystem og de sociale forhold, herunder det herskende syn på fattigdom, forbrydelse og straf.

6. Storsvindlere, mordere og forbryderbander i Danmark 1900-1960
Foredrag om kriminalsager fra en tid, som synes langt væk

Karen Spidsmus og Lersøbøllerne, som huserede på Nørrebro omkring 1900. Alberti, der har Danmarksrekorden i økonomisk kriminalitet. Bankrøveren det borende X. Den farlige storforbryder Mozart Lindberg, der var besat af tanken om at udføre den geniale, fuldendte forbrydelse. Gulvskrubbemordet i 1914. Champagne-skrædderen og hans falskmøntervenner. Mordet i Kompedal plantage og ”Brødrene Sass”, de tyske mestertyve, som blev nappet af det danske politi. Edderkoppen, Svend Erik Hasselstrøm, der løftede sig op på sortbørshandel og fraværet af politi i 1944-45 for at blive en sand mafiaboss, indtil en aviskampagne fik sat skub i optrævlingen af forbryderbanden.
Gennem fortællingen om en række spektakulære kriminalsager og forbrydere tegnes et billede af et Danmark på vrangen. Foredraget kommer også ind på datidens politiarbejde og strafformer. Den politiløse tid under besættelsen – som om noget førte et væld af mord, røverier og andre forbrydelser med sig – vil blive fremhævet.
(1½ time ekslusiv pause. Honorar 2500 kroner plus transport. Projektor og lærred skal være til rådighed)