Henning Frandsen

Kontakt: Vestergade 6, 5560 Aarup.
Telefon: 2928 2419 / 6443 2470
E-mail: Henningfrandsen@hotmail.com

  1. Den kristne, danske familiejul- Foredrag om den danske jul og dens mange traditioner
  2. Bliv klogere på de danske højtider
  3. Min farmor og de andre faldne kvinder - Historien om kvinder, der fødte uægte børn, og omverdens reaktioner
  4. Fynske kriminalsager - Mordere, kæltringer og den tyvagtige bydreng
  5. Danske kriminalsager fra 1800-tallet - Rovmordere, gravrøvere og forbryderbander
  6. Danske kriminalsager 1900-1980 - Rovmordere, tyveknægte og forbryderbander
  7. Syremordet og skibssabotagen - Illegal kommunistisk virksomhed i Danmark i mellemkrigstiden
  8. Deporteret til Sprogø og Livø - Da racehygiejnen vandt indpas efter 1. verdenskrig
  9. Olsen Bandens overmænd? - Kreative, innovative, ihærdige og udspekulerede forbrydere fra 18- og 1900-tallets Danmark
  10. Banditter i habitter - Store og små svindlere og platugler i 18- og 1900-tallet


Henning Frandsen er foredragsholder, journalist og historiker (BA)
Hans foredragsvirksomhed tog for alvor fart i 2018, ikke mindst takket være foredraget ”Min farmor og de andre faldne kvinder” – og siden er det gået slag i slag.
Sideløbende med foredragene arbejder han som journalist hos Folkebladet i Aarup.
Fra 2000-2018 arbejdede han som fuldtidsjournalist hos Jysk Fynske Medier – og var i ca. 7 hhv. 10 år mad- og litteraturanmelder for Fyens Stiftstidende.
Han har siden 1997 boet i Aarup på Fyn sammen med kone og kat, men stammer fra Aarhus. Det var også her han uddannede sig til kontorassistent for senere at læse historie ved Aarhus Universitet.
I Aarup har han siden 1998 været med til at stable koncerter på benene, vise film og arrangere foredrag i Kulturhuset Industrien.

Henning Frandsen holder foredrag i hele landet.

1. Den kristne, danske familiejul
Foredrag om den danske jul og dens mange traditioner

Risikerede man på noget tidspunkt dødsstraf ved at holde julestue i Danmark?
Var grønlangkål og skinke i flere århundreder den foretrukne julespise hos bondebefolkningen?
Var det virkelig et fynsk bryggeri, som introducerede julebryggen på julefrokostbordet?
Er vores mest elskede julesang ”Højt for træets grønne top” i virkeligheden en lejlighedssang tilsat krigspropaganda?
Er den trinde julemand med det hvide skæg en figur, som Coca Cola stod bag?
Så den første danske julenisse dagens lys i Rom?
Svarene på disse - og mange andre spørgsmål - fås i dette foredrag.
Stikord om indholdet i øvrigt: Jul i det førkristne Danmark, midvinterfest, solhvervsfest, jul i middelalderen, julelege og julemærker, julemaden, julebag, småkager, julekort, juletræet, adventskransen, julesange, julesalmer, julepynt, julegaver, luciaoptog, julegløgg, julebryg og julemærket.
Foredraget er et mix af historiske facts, anekdoter, tegninger og fotos.
(Foredraget varer ca. halvanden time eksklusiv eventuel pause. Honorar: 2500 kroner plus transport. Arrangøren skal stille projektor til rådighed og vide, hvordan den fungerer. Eventuel mikrofon skal være håndfri)

2. Bliv klogere på de danske højtider

I skal bl.a. høre om Mors dag, fars dag, Lucia, skuddag, Mortens Aften, sankthans, valborgblus, grundlovsdag, 8. marts, allehelgensdag, høstfest, Halloween, jul, påske, pinse, storebededag, fastelavn, gækkebreve, bindebreve og 1. maj
Der er ikke noget nyt i, at regeringer vil have os danskere til at arbejde mere og længere. 1770 hed det ikke pensionsreform, men helligdagsreduktion. Med et pennestrøg fjernede Chr. VII 11 ud af 22 helligdage.
Den historie, og den om St. Bededag fra 1686, som havde samme effekt, handler foredraget om.
Men også om Mors Dag, som vi herhjemme kan takke ”Fars dreng” for. Og om, hvorfor der kom nikål, skidenæg og grød på påskebordet. Og om æggets helt særlige rolle i påsken.
Og om fastelavn, hvor danskerne længe slog levende katte af tønden og på hesteryk skulle rykke hovedet af en ophængt, levende gås. Og om heksen, som først sent fik plads på sankthansbålet. Om julen, hvor øldrikning og dans om juletræet stort set er de eneste originale danske juleskikke.
Kristendommens betydning for vores højtider, fester og traditioner kan ikke overvurderes. Det er også helt nødvendigt at inddrage den førkristne folketro, fra dengang verden var fuld af magi. Og så har blomstergartnerne og Coca Cola så sandelig også spillet en rolle.
Centralt i foredraget er også, at mennesket både er et religiøst og et legende væsen, altså homo religiosus og homo ludens.
Foredraget er i øvrigt et mix af historiske facts, anekdoter, billeder og tegninger vist på powerpoint.
(Foredraget varer ca. halvanden time eksklusiv eventuel pause. Honorar: 2500 kroner plus transport. Arrangøren skal stille projektor til rådighed og vide, hvordan den fungerer. Eventuel mikrofon skal være håndfri)

3. Min farmor og de andre faldne kvinder
Historien om kvinder, der fødte uægte børn, og omverdens reaktioner

Den 8. maj 1904 føder min farmor, Ane Marie Kristine Jacobine Sørensen, 23 år gammel, en sund og velskabt datter, som får navnet Lise. Det var en stor skam, for hun er ikke gift med barnets far og bliver det heller ikke. Hun overlader derfor datteren til sin mor og flytter langt væk fra Dronninglund, hvor hun er vokset op. I Aarhus møder hun murersvend Søren Frandsen, som hun gifter sig med i 1909. På intet tidspunkt fortæller hun sin mand om datteren, som når hun besøger dem går for at være en niece. Hun tier også overfor de fem fællesbørn, som først får sandheden at vide, da deres far, som den længstlevende dør i 1956.
Ikke desto mindre må man sige, at min farmor får et godt og langt liv.
Sådan gik det langt fra alle kvinder, som dengang fik børn uden for ægteskabet. Især ikke de fattige kvinder, der typisk arbejdede som tjenestepiger og mange gange kom fra hjem, hvor moren havde været igennem samme tur.
Foredraget skal med udgangspunkt i min farmors historie handle om de kvinder, der gennem tiderne fødte uægte børn, og son mange gange havnede på samfundets bund som foragtede enlige mødre, kaldet faldne eller letfærdige kvinder. Nogle af dem fødte deres børn i dølgsmål, andre slog måske oveni købet deres nyfødte ihjel.
Indtil kristendommen bed sig fast hos danskerne, hørte børneudsættelser til dagens orden. Man skilte sig af med de børn, der ikke var plads til i familien – sådan som man har kendt til det i Kina under etabarnspolitikken.
Med kristendommen fik det enkelte menneske en værdi i sig selv, og det blev forbudt at skille sig af med uønskede børn. Det blev i øvrigt også forbudt – og forbundet med straf – at få børn uden for ægteskabet.
Efter reformationen skærpes straffene for sædelighedsforbrydelser (fødsler i dølgsmål dvs. det skjulte), forsømmelighed i forbindelse med fødsler, uægteskabelige børn, hor m.v.) og det er især den ugifte og enlige (tjeneste)pige som får hovedansvaret for, at der ikke fødtes uægte børn. Og det er hende man sætter ind overfor med sanktioner. Således skulle en kvinde, der fødte i dølgsmål som udgangspunkt halshugges og det afhuggede hoved sættes på en stage.
Forholdene ændrede sig først for alvor et stykke inde i 1900-tallet takket være bl.a. modige og indignerede kvinders kamp, et nyt syn på kvinder og kvinders seksualitet, sexualoplysning og fri abort samt at kvinder fik økonomisk mulighed for at klare sig som eneforsørgere. Og nok så væsentligt, at foragten for den enlige mor blev afløst af accept.
(Foredraget varer ca. halvanden time eksklusiv eventuel pause. Honorar: 2500 kroner plus transport. Arrangøren skal stille projektor til rådighed og vide, hvordan den fungerer. Eventuel mikrofon skal være håndfri)

4. Fynske kriminalsager
Mordere, kæltringer og den tyvagtige bydreng

I skal høre om børn og unge, der kom i konflikt med loven, nemlig
- Den tyvagtige bydreng Hans Peder Kristian Madsen, som 13 år gammel blev straffet med 15 slag ris og
- Blodskamssager behandlet ved Retten i Odense mellem 18661933.
Og I skal høre om den sadistiske håndlanger for besættelsesmagten Poul Tysker”, der blev henrettet i 1948.
Liget i Ladby ved Kerteminde og Holsemordet.
Elivira Madigan og Sixten Sparre: Mord og selvmord på Tåsinge.
Smed Eckmann og giftmordet på hustruen Oline Marie i 1856 i Nårup.
Modermorderen Hans Hansen fra Helvedeshuset i Sct. Hans landsogn uden for Odense. Han slog sin mor ihjel 1868 angiveligt på grund af udlængsel.
Boye og hans bande fra Vestfyn er ikke til at komme uden om i et foredrag om fynske banditter.
Foredraget vil også handle om afstraffelse gennem tiderne, politihistorie og mediernes svælgen i mord og andre modbydeligheder. 
(Foredraget varer ca. halvanden time eksklusiv eventuel pause. Honorar: 2500 kroner plus transport. Arrangøren skal stille projektor til rådighed og vide, hvordan den fungerer. Eventuel mikrofon skal være håndfri)

5. Danske kriminalsager fra 1800-tallet
Rovmordere, gravrøvere og forbryderbander

I skal høre om ågerkarlen Snorre John, som åd bevismaterialet og alligevel røg i spjældet.
Handskemagerbanden, som huserede på Lolland i midten af 1800-tallet.
Røverne fra Rold og andre fattigbander fra datidens Udkantsdanmark.
Morderen Balle Lars, som præsten spildte guds ord på.
Skidtknægten Ole Kollerød, der som en af få forbrydere, skrev sine erindringer: Og det var grum læsning.
Gravrøverne på Assistens Kirkegård på Nørrebro, som nær var blevet lynchet.
Rovmorderen Anders Sjællænder, som først i tredje forsøg fik hugget hovedet af bødlen.
Bertha Jönsdotter, der var en særdeles alternativ behandler, hvad der udløste et år i spjældet.
De 11 aftægtsmord 1850-1877, liget i tønden og tyveriet af guldhornene.
Foredraget vil også handle om afstraffelsesformer, politihistorie og mediernes svælgen i mord og andre modbydeligheder.
(Foredraget varer ca. halvanden time eksklusiv eventuel pause. Honorar: 2500 kroner plus transport. Arrangøren skal stille projektor til rådighed og vide, hvordan den fungerer. Eventuel mikrofon skal være håndfri)

6. Danske kriminalsager 1900-1980
Rovmordere, tyveknægte og forbryderbander

I skal høre om Karen Spidsmus, Skrupskideren og de andre Lersøbøller, som huserede på Nørrebro omkring 1900.
Det parterede lig: Belvedere-mordet i 1931.
Liget i kakkelovnen: Ryvangssagen 1917.
Edderkoppen Svend Aage Hasselstrøm, der løftede sig op på sortbørshandel og fraværet af politi i 1944-45 for at blive en sand mafiaboss, indtil en aviskampagne fik sat skub i optrevlingen af banden.
Bombemanden i Gladsaxe.
Flugtkongen Lorentzen.
Det borende X.
Seriemorderen, som slog til i Faaborg.
Foredraget handler også om politiets historie, retsmedicinske landvindinger og strafformer samt mediernes svælgen i mord og andre modbydeligheder.
(Foredraget varer ca. halvanden time eksklusiv eventuel pause. Honorar: 2500 kroner plus transport. Arrangøren skal stille projektor til rådighed og vide, hvordan den fungerer. Eventuel mikrofon skal være håndfri)

7. Syremordet og skibssabotagen
Illegal kommunistisk virksomhed i Danmark i mellemkrigstiden

Efter Hitlers magtovertagelse i Tyskland i 1933 flyttede Kommunistisk Internationale – en medlemsorganisation for kommunistiske partier over den ganske verden - sit Vestbureau fra Tyskland til København, hvor også ISH – en revolutionær sømandsbevægelse - slog sig ned.
Flere danske kommunister udførte skibssabotage til fordel for Sovjetunionen. I Danmark blev to spanske trawlere forsøgt bombesprængt i Frederikshavn og i København stak man ild på DFDS-damperen United States
København var i mellemkrigstiden også asyl for europæiske kommunister, som var flygtet fra deres hjemland. Bl.a. boede der en koloni estiske kommunister. I 1936 fik lederne ordre fra Moskva om at likvidere landsmanden Johannes Eltermann, som angiveligt var forræder. Det skete i et sommerhus på Amager, hvor liget bagefter blev parteret og lagt i syrebad. Den perfekte forbrydelse, som kun kom for dagens lys, da en af morderne nogle år senere blev taget til fange af tyskerne og stod til at blive henrettet. Han bad i 1942 om at blive overført til Danmark, sådan at han kunne blive straffet for syremordet og afsone i Danmark. Og sådan blev det, men det gik ham alligevel ilde……
Foredraget fokuserer på Richard Jensen, der var Moskvas mand i Danmark og en central person i de illegale apparater, bl.a. organiserede han våbentransport til den republikanske regering, da den spanske borgerkrig brød løs i 1936, men han plejede også omgang med folk fra den kriminelle underverden, kørte i dyre biler og manglede aldrig penge.
(Foredraget varer ca. halvanden time eksklusiv eventuel pause. Honorar: 2500 kroner plus transport. Arrangøren skal stille projektor til rådighed og vide, hvordan den fungerer. Eventuel mikrofon skal være håndfri)

8. Deporteret til Sprogø og Livø
Da racehygiejnen vandt indpas efter 1. verdenskrig

Fra 1911 til 1961 husede Livø i Limfjorden en øanstalt for antisociale og kriminelle åndssvage mænd og fra 1923 til 1961 risikerede ”sexuelt løsagtige åndssvage unge piger og kvinder” at havne på Sprogø.
Initiativtageren Christian Keller fra De Kellerske Anstalter – anså de to institutioner som et humant fremskridt i behandlingen af utilpassede åndssvage. En opfattelse som havde klangbund i samtiden.
Christian Keller anså det også for nødvendigt at internere de lettere åndssvage mænd og kvinder – for de var farlige for deres omgivelser, de fødte børn – masser af børn – af yderst ringe kvalitet, og så spredte de kønssygdomme. Det var skidt for alle parter, inklusive samfundet.
Social- og racehygiejniske opfattelser var dengang fremherskende: Forskelle i individers, racers og klassers evner skyldes nedarvede faktorer, mente man. Bekymringen gik også på en dalende kønsmoral og en øgning af antallet af kønssygdomme, hvor den seksuelt aktive kvinde blev anset som smittesprederen snarere end de mænd, der havde smittet kvinderne.
Derfor skulle man forhindre visse grupper i at få børn via (tvangs) kastration og sterilisation. Eller som overlæge H.O. Wildenskov udtrykte det i 1928: At forhindre en tiltagende forøgelse af minusindividerne.
Foredraget dykker ned i udvalgte mænd og kvinders historie og navnlig om deres ophold på Livø og Sprogø.
Foredraget trækker tråde til de ikke særligt gode gamle dage, hvor man ikke for alvor sondrede mellem gale, åndssvage, asociale, småkriminelle og fattige. Og hvor en aparte opførsel skyldtes, troede man, at personen var besat af djævelen. I middelalderen begynder man at spærre afvigerne inde i dårekister – for at beskytte samfundet. I 1605 får nogle af afvigerne plads i Tugt, Rasp og Forbedringshuset.
1651 indrettes i Ladegården uden for Nørreport 'Sct. Hans Hospital for Afsindige og Tossede', pestsyge og andre, der skulle gemmes af vejen. Den første egentlige åndssvageanstalt Gamle Bakkehus stammer fra 1855.
Foredraget handler også om – og diskuterer – nutidens syn på de (måske) åndssvage og utilpassede, der ikke ønsker eller evner en tilværelse med en far og en mor, der passer deres arbejde, og børn, der går i skole og til sport og som sammen holder sommerferie på Gran Canaria.
I skal også høre om afstraffelsesformer, politiets historie og mediernes svælgen i mord og andre modbydeligheder.
(Foredraget varer ca. halvanden time eksklusiv eventuel pause. Honorar: 2500 kroner plus transport. Arrangøren skal stille projektor til rådighed og vide, hvordan den fungerer. Eventuel mikrofon skal være håndfri)

9. Olsen Bandens overmænd?
Kreative, innovative, ihærdige og udspekulerede forbrydere fra 18- og 1900-tallets Danmark

I skal bl.a. høre om Danmarks svar på Bonnie og Clyde, som i 1968 ved hjælp af en bambuskæp, en ballon, et stykke pap, en grøn flaske og lidt postevand fik truet Handelsbankens filial på Frederikssundsvej i Brønshøj til at udlevere 192.432 kroner. Tre år senere kidnappede parret Tuborgs direktør, som måtte af med en løsesum på 1,8 millioner kroner. Den mandlige forbryder havde iført sig falsk overskæg og sagde at han tilhørte Al Fatah. For at illudere tilknytningen til den palæstinensiske terrororganisation brugte parret remedier som en injektionssprøjte, to aspiriner og en walkie-talkie lavet af dele fra en legetøjsbil og antennen fra en transistorradio.
Carl August Lorentzen var om nogen en flugtkonge – hele ni gange flygtede han fra et fængsel. En gang klædte han sig ud som en kvinde, der besøgte en indsat, en anden gang forcerede han fængselsmuren ved hjælp af en hank fra en spand og et lagen. Niende og sidste gang gravede han på 10 måneder en tunnel under Horsens Tugthus for lillejuleaften 1949 at forsvinde. Julehilsenen til fængselspersonalet lød: ”Hvor der er en Vilje, der er der også en Vej”, signeret Carl Aage Lorentzen.
Julius Framlev - ”Det borende x” - var en eminent dygtig pengeskabstyv, som fra 1916 og 15 år frem begik 57 indbrud uden at blive opdaget. Men så forsøgte han sig endnu engang og fælden klappede. I samtiden troede mange, at ”Det borende x” var en gentleman-tyv, som levede i sus og dus alternativt tilhørte kongehuset. I virkeligheden var han blot en falleret grønthandler.
Postkuppet i 1969, hvor 473.000 kroner forsvandt fra en dirkefri boks i Lyngby. Tyveriet kunne have gået over i historien, som den fuldendte forbrydelse, hvis ikke forbryderen havde fået dårlig samvittighed.
De standhaftige juveltyve 1915-16, som holdt tæt, hånede politiet, men til sidst måtte bøje sig for list og løgn.
(Foredraget varer ca. halvanden time eksklusiv eventuel pause. Honorar: 2500 kroner plus transport. Arrangøren skal stille projektor til rådighed og vide, hvordan den fungerer. Eventuel mikrofon skal være håndfri)

10. Banditter i habitter
Store og små svindlere og platugler i 18- og 1900-tallet

I skal bl.a. høre om Champagneskrædderen og hans falskmøntnerkumpaner.
Alberti – justitsminister, storsvindler og storspiller - der fik Danmark anno 1908 til at ryste og udløste en rigsretssag.
Gullaschbaronen Harald Plum, Transatlantisk Kompagnis fald og Landmandsbankens kollaps i 1922.
Jens Asger Bech, charmerende ung mand, som 1891 tog fusen på de københavnske ågerkarle og kom fem år i tugthuset.
Smuglerkongerne Bent Ricardo Lille Jørgen Danmark og Leon Owild: Tre ærkeslyngler, som kendte den kriminelle underverden ud og ind og som levede hårde liv med masser af sprut og hurtige damer.
Danmarkshistoriens første bankkup.
Våbensmuglerne fra Sydfyn, som forsynede apartheid-regimet i Sydafrika med våben.
Foredraget handler også om politiets historie, retsmedicinske landvindinger og strafformer gennem tiderne samt mediernes svælgen i mord og andre modbydeligheder.
(Foredraget varer ca. halvanden time eksklusiv eventuel pause. Honorar: 2500 kroner plus transport. Arrangøren skal stille projektor til rådighed og vide, hvordan den fungerer. Eventuel mikrofon skal være håndfri)