|
Journalist og forfatter.
Helle Juhl holder foredrag i hele landet.
Honorar og varighed efter aftale.
Under Koreakrigen vakte det danske hospitalsskib Jutlandias
humanitære mission stor opmærksomhed. Det skyldtes ikke mindst
sygeplejerskernes indsats, men i eftertiden var det mest de mandlige
deltageres beretninger, der kom til at tegne historien om Jutlandia. I
dette foredrag kommer sygeplejerskerne til orde. Gennem dagbøger, breve
og fotos får man indblik i krigens brutale gru, men også i hverdagslivet
ombord – og for manges vedkommende endda mødet med kærligheden.
Foredraget bygger på bogen af samme navn.
Mellem 1945 og 1970 undergik Danmark en kolossal omvæltning fra
bondesamfund til industri- og videnssamfund, og det smittede også af på
børnene. I foredraget Barndom på landet – Erindringer fra
efterkrigstidens Danmark baseret på bogen af samme navn, fører Helle
Juhl os tilbage til et børneunivers med kakkelovnsfyring, roehakning,
fysisk afstraffelse og de første parcelhuse. En erindringsbuket med
bidrag fra bl.a. Arne Rolighed, Nina Smith, Bente Scavenius og Connie
Kruckow.
Da H.P. Hjerl Hansen grundlagde Frilandsmuseet Hjerl Hede, rejste han
en mindesten til ære for landbokvinderne og deres ”stille Gærning”.
Dengang kendte de fleste landbolivet på egen krop og sjæl. Sådan er det
ikke mere. I foredraget Kvindernes verden – hjemmene på Hjerl Hede,
der er baseret på bogen af samme navn, udfolder journalist og forfatter
Helle Juhl nogle kvindeskæbner fra hjemmene på Hjerl Hede. Fra
1600-årenes svenskekrige til de kriseramte 1930’ere. En medrivende
tidsrejse i ord og billeder gennem 300 års kvindeliv.
Det var ikke kun sønderjyderne, som led under Første Verdenskrig.
Vestjyden og missionærfruen Mathilde Maas gennemlevede et højspændt
krigsdrama i Sydhavet, der nær havde kostet hende livet. ”Mathildes
krig” udruller en anderledes krigs- og kvindekvindeskæbne fra ’Den store
Krig’.
Foredraget bygger på bogen ”Mathildes krig. En autentisk sydhavshistorie
fra Første Verdenskrig”, som følger den unge kvinde fra udvandringen til
Amerika i 1906, over krigsinternering på Marshalløerne og til hendes
redning tilbage til Amerika i 1921. Undervejs mister hun ikke blot
friheden, men også ægteskab og kald.
I 1915 fik kvinder valgret på lige fod med mændene, og dermed
afsluttedes et halvt århundredes ligestillingskamp for samme
borgerrettigheder. Undervejs var kvinderne oppe imod stærke maskuline
muskler - også lattermuskler. Datidens mange satirehæfter spiddede gerne
de kæmpende kvinder. På godt og ondt. For trods satirepressens mere
eller mindre venskabelige drillerier, blev tegningerne og vitserne også
en forløsende faktor for kvindekampen.
Foredraget baseret på bogen ”På lige fod – en krønike om kvinder,
satire og valgret” giver fornøjelige og tankevækkende tilbageblik
på, hvad kvindevalgretsforkæmperne var oppe imod.
Der er en første bondegård i de fleste mennesker liv. Den man voksede
op på. Den man besøgte som feriebarn. Eller den, man sammen med de andre
fra lilla stue tog på udflugt til. Anderledes kan det ikke være i et
land, hvor der for et par generationer siden var næsten en kvart million
landbrug. I dag er de fleste bondegårde forsvundet.
Foredraget, der er baseret på bogen ”Der var så dejligt ude på landet
– en billedkrønike fra det 20. århundredes bondeland”, tager dig i
ord og billeder – og på godt og ondt – tilbage til et Danmark af i går.
Benny Andersens folkekære vise Barndommens land åbner poesiens dør
for den tabte barndom. En anden kilde er fotografier og personlige
beretninger. Følg i sporet på barndom og børneliv gennem hundrede år og
mød englebørn og snotunger fra alle lag - herskabshjem og
brunkulsbarakker, roemarker og baggårde. Og hør historien om, hvordan
stat og samfund gennem love og reformer har påtaget sig at være børnenes
englevagt.
Foredraget er baseret på bogen ”Barndommens land – Danmarkshistorie i
børnehøjde.”
Frk. Kristine Marie Jensen (1858-1923) var ugift husbestyrerinde i
København. Bag disse nøgterne data om et tilsyneladende anonymt
kvindeliv gemmer sig intet mindre end et ikon: Frøken Jensen,
forfatteren til danskernes mest elskede kogebog. Men på hjemmefronten
var hun også reservemor og mæcen for den senere kendte operastjerne,
Lauritz Melchior.
Følg med fotos og fortælling i sporet af et eventyrligt kvindeliv, der
startede som forældreløs pige i Randers og endte som hele Danmarks
Frøken Jensen.
At blive hjemmegående husmor var langt op i det 20. århundrede unge
pigers drøm og ideal, afspejlet i samfundets indretning, i
populærkulturen og i kønsrollerne. Men i 1960’erne blev husmoren ramt af
galopperende elmesyge, og hun og hendes eftermæle er aldrig kommet sig.
Foredraget baseret på bogen af samme navn bygger på fotos og beretninger
af husmødre, der havde hænderne fulde med at vaske, skure, koge, bage,
sylte og passe børn og gamle
Førhen en hyppig overskrift i avisernes rubrikannoncer, i dag blot et
næsten usynligt vandmærke i kvinde- og kulturhistorien.
Husbestyrerinderne er nemlig hastigt på vej ud af vores kollektive
bevidsthed. Stille har de smidt forklædet, pakket Nilfisken væk og
vasket den sidste malkespand.
Med udgangspunkt i 25 fotos fra bogen ”Husbestyrerinde søges … Ni
kvindefortællinger fra det 20. århundrede” kommer vi bagom de
historiske og kulturelle forudsætninger for husbestyrerindernes liv.
Sådan synger vi i sangen om det folkekære udsigtspunkt og mindested
mellem Kolding og Christiansfeld. Men hvad er egentlig historien bag
Skamlingsbanken og den arrede granitstøtte? Hvorfor fik stedet så stor
betydning i 1800-årenes sønderjyske sag og kamp for folkestyre? Og hvad
havde Grundtvig at bestille på den 113 meter høje bakketop?
Gennem en vandring i det naturskønne område folder historien sig ud fra
det danske demokratis spæde start, over tabet af Sønderjylland og til
den sidste store folkefest i befrielsessommeren 1945.
NB: Foredraget kan i stedet for et besøg på stedet også foregå ved hjælp
af billeder på power point.
|
