Foredrags-kursusholder; tidl. forstander Uldum
Folkehøjskole.
Uddannet ved landbrug og gartneri; lærerudd.;
videreuddannelse i psykologi og pædagogik. Seminarielærer;
højskoleforstander.
Helge Bekke-Hansen kommer i
hele landet med foredrag.
Træk af den folkelige
historie fra 1780’erne til i dag.
Hos Chr. Wilster (1797-1840) hedder det:
”Hver Mand, som med kløgt gik i Lærdom til Bund,
Latin paa Papiret kun malte,
Med Fruerne Fransk og Tydsk med sin Hund,
Og dansk med sin Tjener han talte”.
Tiderne skifter. Med landboreformerne og romantikken kommer nye tankeformer
til udtryk. Vi får den selvstændige bondelivsform; senere
lønarbejderlivsformen og den karrierebundne livsform. Foredraget vil søge at
indkredse de forskellige livsformer og deres tidsbundne sammenhæng.
(60-120 min.; nødv. hjælpemidler: tavle;
honorar efter aftale.+ transport)
Foredraget er tidligere holdt: På højskolens korte kurser;
foredragsforeninger; sognegårde
De frie skolers
historisk-poetiske dannelsestradition står til debat i disse år. Mange ser
den grundtvigske livsoplysning som forældet i
forhold til den multikulturelle og globale virkelighed. Andre finder et
skatkammer i den grundtvigske tradition til festlige lejligheder. Foredraget
vil vægte et tredje standpunkt, der peger på det historisk-poetiske som en
måde at se og forstå sin verden på.
(60-120 min.; nødv. hjælpemidler: tavle;
honorar efter aftale.+ transport)
Foredraget er tidligere holdt: På højskolens korte kurser;
foredragsforeninger; sognegårde
Hærvejen er blot et af de mange navne for det gamle vejstrøg ned
gennem Jylland. Kongevej og Adelvej er andre
beslægtede navne. Studedriver og Oksevejen fortæller om
vejstrøgets vigtige handelspolitiske betydning. Med navnet
”Pilgrimsvej” åbnes perspektivet mod nord og syd som bodsvandringsvej til
det hellige land.
Foredraget vil sætte fokus på samspillet mellem natur, kultur og historie.
(60-120 min.; nødv. hjælpemidler: tavle;
honorar efter aftale.+ transport)
Foredraget er tidligere holdt: På højskolens korte kurser;
foredragsforeninger; sognegårde
Jeppe Aakjær hører til den
gruppe af socialrealistiske folkelige forfattere, der forbinder kampen for
social retfærdighed med en historisk- poetisk skildring af naturen, arbejdet
og historien.
Thøger Larsens digtning cirkler om de store og små kredsløb; årets tider,
døgnets rytme og slægternes gang. Det nære og det fjerne; nuet og evigheden
holdes fast i det samme perspektiv i stadig kamp med tilfældigheden og
intetheden.
Foredraget vil tage på strejftog i deres digtning og historie fra
Limfjordens vande til de yderste sole.
(60-120 min.; nødv. hjælpemidler: tavle;
honorar efter aftale.+ transport)
Foredraget er tidligere holdt: På højskolens korte kurser;
foredragsforeninger; sognegårde
Sangene i Højskolesangbogen
sat ind i en folkelig og historisk sammenhæng.
Forudsætter forudgående aftale med forsanger og musikledsagelse.
(60-160 min.; nødv. hjælpemidler:
musikledsagelse; honorar efter aftale.+ transport)
Foredraget er tidligere holdt: På højskolens korte kurser;
foredragsforeninger; sognegårde