| |
Jeg er cand. teol. og sognepræst ved Sct. Mortens Kirke i Randers.
Har siden 2003 drevet FortælleCafe i Randers med genfortællinger af nordisk
litteratur samt medvirket ved en lang række bibelhistoriske
fortælleforestillinger i Folkekirkens Skoletjeneste.
Forfatter til ”Kunsten at fortælle” (2008).
Har desuden udgivet "Historien bag ordet" - 42 bibelhistorier på video. (2010)
Jeg fortæller historier fra hverdagsliv, litteratur og bibel, og holder
foredrag som belyser menneskers vilkår og eksistentielle livsforståelse i
dagens Danmark.
Både fortællinger og foredrag er velegnet i højskole, menighedsråd og
kulturforeninger.
Se mere på min hjemmeside:
www.flemmingklosterpoulsen.dk
"Det er svært at være menneske - men prøv nu alligevel", sagde Storm P. Og
det er hvad det handler om med denne mosaik af kloge og festlige historier fra
hverdagen og litteraturen, bl.a. Lars Lilholt, Morten Ramsland, Kerstin Ekmann,
m.fl.
Det handler om opgør og livtag med tilværelsen - om at komme til rette med
rødderne, om at tage livet alvorligt, om arbejde og fritid, om mænd og kvinder,
om fortælling og ånd.
Og meningen med det hele, nemlig modet til at gribe dagen, være menneske, leve,
elske og gå løs på det mangfoldige, farlige og vidunderlige liv.
(60-90 minutter; 4500 kr. + kørsel)
Tidligere holdt: Sønderbro kirke, Horsens. Asmild sognegård. Egeris kirke
Om at fortælle bibelhistorier på en ølkasse.
Et foredrag som med humor og alvor tager tilhørerne med på en tur rundt i dagens
samfund, bibelhistorien og de store livsspørgsmål.
Til daglig er jeg præst i Sct. Mortens kirke i Randers. Men i efteråret 2010
forlod jeg prædikestolen i tre måneder for i stedet at stå på en ølkasse og
fortælle bibelhistorier alle mulige steder i det offentlige rum: kantiner,
værtshuse, tv, skoler, internet, og i en bog.
Ølkassen og bibelhistorierne har givet en masse skæve oplevelser og erfaringer
og rejst en række spørgsmål: Hvad har Bibelens fortællinger at sige om det at
være menneske i dagens moderne samfund? Hvordan husker vi vores historie? Kan
Folkekirken gøre det bedre?
(60-90 minutter; 4500 kr. + kørsel)
Tidligere holdt: Vesterbølle Efterskole, Rotary Randers
- de historier du hører er ligeså vigtige som de gener du har fået.
Det handler om fortælling i dagens Danmark – i familieliv, skolens livsoplysning
og kirkens forkyndelse.
Med baggrund i min bog: "Kunsten at fortælle" giver jeg en række eksempler på
mundtlig fortælling og trækker tråde fra Aristoteles over Jakob Knudsen til
nutidige forfattere, bl.a. Jan Kjærstad.
Desuden inddrager jeg mine aktuelle erfaringer med stand-up fortælling på en
ølkasse og giver eksempler på den gode historie, hentet både fra litteratur,
bibel og hverdagsliv.
Det er som oplysning om vores liv og tilværelse, at vi har brug for de gode
fortællinger: de giver mulige svar på de spørgsmål mennesket har stillet til
alle tider, om liv og død og kærlighed.
(60-90 minutter; 4500 kr. + kørsel)
Tidligere holdt: Assentoft sognegård, Randers Kommune (Pædagogisk
Udvikling), Ebeltoft sognegård, Pastoralseminariet Århus. |
|