|
Foredragene varer 1-2 timer.
Honorar efter aftale.
Erik Lindsø er forfatter og kulturjournalist og en af landets mest
efterspurgte foredragsholdere og fortællere. Med udtræk fra litteratur
og filosofi, muntre historier og humorens bid, sætter han tilværelsen
under lup. En række af hans livsbetragtninger er udkommet i bogen ”Der
er nu noget ved livet, man ikke finder andre steder”.
Erik Lindsø er redaktør af ”Grænsen – magasin for mindretal, sprog og
kultur”, hvis han da ikke er på farten med sin trækvogn, hvori han har
gode historier. Han har tidligere været højskoleforstander på Rønshoved
Højskole, redaktør af Højskolebladet og programmedarbejder i Danmarks
Radio.
Jeg sad fast ved højttaleren, mens han fortalte,
og jeg måtte ringe og sige til ham,
at han havde givet mig migræne.
Det får jeg af store oplevelser.
Johannes Møllehave.
Se katalog med 25 foredrag på
www.folkeakademiet.dk
Erik Lindsø holder foredrag i hele landet.
”Livet er en gave, og en gave pakker man ud”, siger Erik Lindsø.
Foredraget er Erik Lindsøs bud på, hvordan man finder det gode liv – i
hverdagen, i digtene, i nærværet, i sangene, i stilheden, i fællesskabet
med andre. Han opsøger sinds ro og sjæls dybde.
I foredraget er de der alle sammen: De langtidsskuffede. Mændene der er
”faldet lidt af på den”. Nedrakkerne. Levebrødspessimisterne. De
alvorstunge og de livstrætte. Men heldigvis er de ikke alene. Foredraget
rummer nemlig al den livsoptimisme, som ingen kan leve uden.
”Humor er det, man ikke har, når man vil forklare, hvad det er,”
siger Storm. P. Humor opstår i skæret af det ved livet, som ikke kan
forklares, men som opleves, når vi lader os forbavse og overraske. I en
tid, hvor alle skal have kompetencer, vil Erik Lindsø med foredraget
styrke forbavselseskompetencer. ”Humoristen lider af utidig ildhu, mens
den kedelige plages af rettidig omhu,” siger Erik Lindsø. Foredraget er
en rundrejse i smilets og humorens univers – et mentalt kurbad, der
tager fra de livlige og giver til de kedelige. Undervejs møder vi Storm
P., Dirch Passer, Benny Andersen og Søren Kierkegaard.
”Nogle skaber glæde, hvor de går – andre når de går,” hedder det i en
af Erik Lindsøs replikker. Det gælder om at høre til blandt de første!
Livsmod kommer af det, man løbende får sat ind på sin glædeskonto.
Danskerne er kåret som verdens lykkeligste folk. ”Men vi er det hver for
sig,” lyder Erik Lindsøs kommentar. ”Det var bedre, om vi kunne kåres
som verdens gladeste folk. Der er nemlig forskel på lykken og glæden.
Lykken smeder man til sig selv, glæden kommer ved at dele med andre”.
Foredraget er en litterær og filosofisk fortællende rundrejse i
livsglædens univers.
”Danskerne findes i mange modeller, og stadig kommer der nye til,”
digter Ebbe Kløvedal Reich
For Erik Lindsø er en dansker et gadekryds, der siden oldtiden er blevet
formet i mødet med det fremmede: ”Der er altid ankommet fremmede, der
forstyrrer os og forandrer os. I landsbyen kom tilflytteren. I storbyen
kom fremmedarbejderen. I den globale landsby kommer de mest uventede.
Med jævne mellemrum må vi derfor minde hinanden om, hvem vi er, og
hvorfor vi hører sammen. I disse år skal vi lære at høre sammen på nye
måder.”
Erik Lindsø har samlet på tankevækkende og morsomme historier om det
gode kulturmøde, som han i foredraget bruger til at forklare, hvordan vi
bliver bedre til at leve i en flerkulturel brydningstid.
Journalistikken kalder sig den fjerde magt - den dørvagt, der vil
sikre, at den lovgivende, dømmende og udøvende magt ikke korrumperer, så
vi ikke folkeligt bedrages og føres bag lyset. Men hvad sker der, når
journalstik og medier selv korrumperer? Og hvordan hindrer vi, at det
sker? Journalistik og medier er de senere år blevet sensationslystne, og
letkøbt underholdning og show er det, der sælger aviser og programmer.
”Vi giver jo blot folk, hvad de vil have,” lyder det fra medieverdenen.
”Men medierne skal ikke give folket, hvad folket vil have?” svarer Erik
Lindsø. Foredraget forklarer de tendenser, der præger medierne – og den
udvikling, vi står overfor. Hvilken mediedækning ønsker vi af det liv,
vi lever?
”Jo dårligere vi varetager den tid, vi har, desto mere vil vi
mærkværdigvis have af den”
” Når jeg kigger på uret, er det altid mig, der er bagefter!”
Sådan lyder to replikker fra Erik Lindsø. I foredraget giver han et
signalement af vores tids tid.
Foredraget handler om den moderne tidsopfattelse - om god tid, dårlig
tid og samtid.
”Det bedste værn mod stress er at give tiden fylde,” siger Erik Lindsø,
der mener, at vores opfattelse ag begrebet tid udtrykker vores
livskvalitet.
”Det eneste man får ud af at ligge i livets overhalingsbane er, at man
når hurtigere frem til endemålet,” forklarer Erik Lindsø, der mener, at
vi står på tærsklen til en epoke, hvor vi efterspørger god tid og
stilhed – og spildtid kan gå hen og blive et plusord. Som Saint-Exupéry
siger i ”Den lille prins”: ”Det er den tid, du spilder på din rose, der
gør den værdifuld for dig.”
(1-2 timer; honorar efter aftale)
Krig og kærlighed. Beretninger fra Østfronten
Hans Detlef var med i slaget om Stalingrad. Broren Peter mistede en arm
og et ben i slaget ved Sevastopol. En russisk soldat redede hans liv, og
to fjender blev venner for livet. Peter og Hans Detlef har i dag rundet
de 90 og har begge fejret krondiamantbryllup. Kun kærlighed kan vinde en
krig, siger de.
Det danske mindretal i Sydslesvig blev tvunget til at kæmpe i to
verdenskrige for en krigsmagt, de intet følte for. Niels mistede to
brødre i de allersidste dage under Første Verdenskrig. Erhard knuste med
vilje sin højre arm i en skruetvinge for at slippe for at sidde ved
bombeudløseren ved Hitlers bombardement over Polen i 1939. Karl blev som
15-årig tvunget ind i SS Jugend og var som stor dreng med i slaget ved
Arnhem.
Erik Lindsø har lavet interviews med nogle af de sidste sønderjyder, der
var med ved fronten på tysk siden i Første og Anden Verdenskrig.
Interviewene er blevet til en stærk og bevægende skæbnefortælling om
krig og kærlighed og modet til at leve på trods.
”Ved at leve livet erfares det – ved at elske livet forklares det”,
hedder en af Erik Lindsøs replikker.
På den ene side: Hvorfor er nogle mennesker livsfornægtere? Hvorfor
siger nogle: Vil du være glad i dag, er det dit eget problem, der er nok
at være ked af? På den anden side: Hvorfor er nogle mennesker ikke i
tvivl om, at det at være til skaber livsglæde, livsmod, fylde, energi og
livslyst?
Hvorfor rakker nogle altid op, mens andre rakker ned? Hvorfor føler
nogle livslede, livstræthed og livsfornægtelse, mens andre oplever
selvindsigt, selvaccept, selvagtelse, selvrealisering og selvforståelse.
To mænd på en bænk betragter en kendis, der går forbi, med følgende
ordveksling mellem sig:
- Hvordan er han egentlig som menneske?
- Det ved jeg ikke – som sådan har jeg aldrig mødt ham.
Foredraget er muntre filosofiske og litterære betragtninger over en
livskvalitet, der opstår, når andre møder én som det menneske, man er.
”Jeg er ikke nogen særlig morsom mand, men når jeg ser ud over livet,
så bliver dét morsom,” lød svaret fra Storm P., da han en dag blev
spurgt, hvordan det var at være en morsom mand.
Foredraget er en historie om Storm P., hans humor og livssyn, som det
kommer til udtryk i de over 3.000 fluer, han producerede fra 1939
til1949.
”Havde Storm P. været barn i dag, var der givet blevet stillet et par
diagnoser på ham, og han var blevet vaccineret mod at have ild i røven,”
siger Erik Lindsø, der mener, at styrken ved Storm P. er, at han aldrig
blev voksen. Han så verden i børnehøjde.
”Hvad vil du være, når du bliver stor, min lille ven?”
”Det ved jeg ikke - jeg vil først se, hvor stor jeg bliver”.
I foredraget kommer vi tæt på Storm P's liv og hans liv med fluerne - de
sociale fluer, de filosofiske fluer, de oprørske fluer, de groteske
fluer.
”Man er kun et menneske!”
”Men synes du ikke, det er rigeligt?”
Foredraget øser hjertevarmt af en stor viden om og kærlighed til Storm
P. som humorist og skæv eksistens.
”Børn skal lære at få et medmenneske inden i sig selv – ikke et
modmenneske. Det er, hvad al opdragelse handler om,” siger Erik Lindsø.
Foredraget handler om den betydning historier og fortælling har for
børns udvikling: Eventyr, myter, sagn og børnelitteratur, men også de
historier voksne kan fortælle fra eget liv.
Børn har en uforlignelig evne til at opholde sig i historier. Både
historier, de hører, og historier, de selv laver. ”Min 4-årige søn sad
en dag stille under bordet: ”Er der noget galt?” spurgte jeg – og han
svarede: ”Ti stille, jeg sidder midt i en historie,” fortæller Erik
Lindsø.
Børn lærer verden at kende gennem de historier, de hører. Derfor er
fortællingen den mest eminente måde, hvorpå store følelser og etik kan
læres og formidles: Kærlighed, tro, håb, tillid, omsorg, stolthed,
glæde, forundring, åbenhed.
Det er gennem fortællingen børn får grundlagt bevidstheden om en
bæredygtig livsorientering. Foredraget kommer med konkrete eksempler på,
hvilke historier, der skal fortælles.
|
