|
Foredragene varer 1-2 timer.
Honorar efter aftale.
Erik Lindsø er forfatter og højskolelærer og en af landets mest
efterspurgte foredragsholdere og fortællere, der gennem de seneste 25 år
har holdt mere end 3000 foredrag. Med udtræk fra litteratur og filosofi,
muntre historier og humorens bid, sætter han tilværelsen under lup. En
række af hans livsbetragtninger er udkommet i bøgerne ”Der er nu
noget ved livet, man ikke finder andre steder” og ”Livet er i det
mindste en historie værd”. Hans seneste bog er ”Menneske først”
i serien ”Kristendommen ifølge … på forlaget Eksistensen.
Erik Lindsø har været højskoleforstander på Rønshoved Højskole,
programmedarbejder i Danmarks Radio, redaktør af Højskolebladet og
Magasinet Grænsen. Siden 2007 har han været tilknyttet Rødding Højskole
som underviser og kursusarrangør.
Tak af hjertet for en fantastisk aften. Det var en
aften som løftede!!
Tak for tankegodset, som vi fik med hjem - entropiens lov er ikke til
at komme udenom, alting henfalder, og det er nødvendigt at blive
mindet om det væsentlige her i livet med jævne mellemrum.
Sigrid Diness,
formand for Holbæk Højskoleforening.
Se katalog med 25 foredrag på
www.eriklindsoe.dk
Erik Lindsø holder foredrag i hele landet.
Et par muntre og livsbekræftende timer, hvor lattermusklerne bliver
rørt. Det handler om at ændre mismod til livsmod, og Erik Lindsø gør det
ved at tage fra de muntre og give til de skuffede.
Når livet er allerbedst, siger vi: ”Jeg var lige ved at dø af grin!” Når
livet er værst, siger vi: ”Jeg er ved at dø af stress.” Men hellere dø
af grin end af stress.
Humor er det bedste værn mod stress. Med humor når vi det samme, men for
nedsat tempo – vi bliver langsomme i vendingen, men hurtige i replikken.
Vi kan være i dårligt humør eller ikke i humør til noget, men med humor
kommer vi i godt humør. Man kan fx ikke blive vred eller sur på den, man
griner sammen med.
* Humor afvæbner den urimelige.
* Humor fornyr og forynger vores livssyn.
* Humor gør os finurlige og eventyrlige.
* Humor giver os overskud til at drage virkeligheden i tvivl.
Med humor styrker vi sammenholdet. Som Dostojevskij siger: ”Hvis vi
alle turde være lidt mere latterlige, ville vi holde mere af hinanden.”
Med humoren bliver vi alvorlige på en sund måde. Som Dario Fo siger: "Vil
du proppe alvor i en mand, må du først få ham til at åbne munden af
grin."
Når vi griner, udløser vi hjernens lykkestof, dopamin. Det er et stof,
der øger vores motivation – som udløser forventningens glæde og den rus,
vi kan rammes af, når forventningen udløses.
Foredraget er en lattermild rundrejse i humorens livgivende univers.
Nogle skaber glæde, hvor de går - andre når de går. De sidste har
Erik Lindsø døbt de langtidsskuffede eller de bekymringsparate. Det er,
når den tilstand rammer os, at vi har behov for, at en glædesspreder
kigger forbi.
Erik Lindsø har samlet på historier om glædesspredere og skrevet en hel
bog om dem. Foredraget bygger på bogen – et muntert, livgivende
foredrag, et mentalt kurbad.
Livet skal ikke bare lykkes. Man skal tage imod det, opsøge det. Hvad
man lukker sig om, bliver indestængt og dæmonisk. Det dæmoniske er det
tillukkede, det tavse, det stumme. Verden skrumper ind, når man er sur
og forurettet. Hvorimod glæden åbner op. Sorgen kan man dele med andre -
glæden fordobles sammen med andre.
Men glæden kommer ikke af sig selv. Man må lave opsøgende virksomhed.
Hvis der ikke er noget at glæde sig over, er der noget at glæde sig til.
Man må bøvle for glæden, og uden bøvl ingen begejstring.
Ved at leve livet, erfares det, men ved at elske livet forklares det. Vi
må gerne græde over livet, men ikke begræde det. Det handler mit
foredrag om.
Foredraget en poetisk rundrejse i livsglædens, smilets og den muntre
alvors univers.
Da vi i 1992 vandt EM i fodbold blev landsholdet hyldet på
Rådhuspladsen i København, mens de på mandig vis stod på balkonen med en
øl i hånden. Da det danske herrelandshold i 2023 blev verdensmestre i
håndbold, stod spillerne på balkonen med deres børn på armen.
Billedet er skiftet. Det nytter ikke at vige udenom. En ny slags mand
vinder frem – ham, der værdsætter følelsesmæssig og hjemlig indflydelse,
mens kvinden overtager noget af riget, magten og æren.
Det er en bevægelse, kvinderne startede for 40 år siden, men det er kun
10 år siden, det gik op for manden, at kulturskiftet var uundgåeligt.
Det har givet specielt den ældre generation af mænd en fornemmelse af
identitetstab. For hvor sætter manden sig, når han ikke længere skal
sætte sig ved bordenden?
Med sjove historier og historiske facts tager foredraget tilhørerne med
på en rejse gennem 75 års mandekultur – fra den gang manden var patriark
og lærte sine børn, at ”hvad fatter gør, er altid det rigtige” til i
dag, hvor MeToo- bevægelsen har taget det endegyldige opgør med
århundreders maskuline dominans.
”Danskerne findes i mange modeller, og stadig kommer der nye til,”
digter Ebbe Kløvedal Reich
For Erik Lindsø er en dansker et gadekryds, der siden oldtiden er blevet
formet i mødet med det fremmede: ”Der er altid ankommet fremmede, der
forstyrrer os og forandrer os. I landsbyen kom tilflytteren. I storbyen
kom fremmedarbejderen. I den globale landsby kommer de mest uventede.
Med jævne mellemrum må vi derfor minde hinanden om, hvem vi er, og
hvorfor vi hører sammen. I disse år skal vi lære at høre sammen på nye
måder.”
Erik Lindsø har samlet på tankevækkende og morsomme historier om det
gode kulturmøde, som han i foredraget bruger til at forklare, hvordan vi
bliver bedre til at leve i en flerkulturel brydningstid.
Erik Lindsø demonstrerer i sit foredrag om Benny Andersen, hvilken
livskraft den danske nationalskjald efterlod til os. Foredraget er en
lystrejse i Benny Andersens hjertevarme humor, som den kommer til udtryk
i hans digte og sange.
Benny Andersen er aldrig nedladende, men altid opladende. Han rakker
aldrig ned, han rakker altid op. Han kalder Rosalina for en
livsfordobler og siger om hende: "En splint gør ondt et enkelt sted, du
gør godt over det hele." Mens de fleste holder døren på klem, men ikke
Benny Andersen: "Jeg vil vente på dig nat og dag, jeg ta'r hele døren
af."
En tilhører sagde en gang til ham: ”Det må være utroligt sådan at kunne
ryste digte ud af ærmet”. Benny Andersen svarede: ”Du skulle vide, hvor
mange ærmer jeg har slidt op”.
Benny Andersen er en sprogfornyr. Benny Andersen er en øjenåbner. Med en
unik sprogsans blandet med en hjertevarm humor har givet ham en poetisk
særstatus.
Foredraget går på opdagelse i Benny Andersens digte og sange – og nogle
af sangene synges.
Ingen andre har som Kim Larsen kunnet samle tre generationer og
hermed nationen. Kim Larsen blev en del af vores folkesjæl, og i
Højskolesangbogen er han nu repræsenteret med otte sange.
I foredraget vil Erik Lindsø fremdrage, at den plads indtog han på grund
af en ofte overset eksistentiel og kristen dimension, der er selve
klangbunden i hans sangværk. Kim Larsens mor var grundtvigianer, og hun
fik ham på Askov Højskole. Barnetroen, det grundtvigske og mødet med
højskolen prægede Kim Larsen livet igennem. Han sang gerne salmer, og på
hans sidste to albums findes to salmer, han selv skrev.
Undervejs synges nogle af Kim Larsens sange - kendte og et par mindre
kendte.
Erik Lindsø har samlet på gode historier, der knytter sig til sangen
og det at synge sammen.
“Vi har i talesproget vendingen, at ‘der skal noget andet til’ – noget,
der stikker dybere ned og når længere ud, end vi selv magter ved hjælp
af hverdagslivets redskaber og tidsåndens forhåndenværende indsigter.
Poesi og sange rummer ‘dette andet’. Fordi de er skrevet på
hjertesprog,” forklarer Erik Lindsø.
“Og så gør sangen noget godt ved os – den afstresser os, får smilet frem
og får vores åndedræt og muskler til at slappe af. Man bliver simpelthen
i godt humør af at synge, og man kan aldrig blive vred på den, man
synger sammen med,” lyder det fra Erik Lindsø.
Han byder på et fortælle- og sangarrangement, hvor nye og gamle sange og
melodier præsenteres med gode historier.
Jantelovens bud kender de fleste danskere bedre, end de kender
Grundloven. Men lader vi Janteloven regere, brænder vi ud i stedet for
at brænde for noget. Janteloven skrev Aksel Sandemose for at gøre op med
den.
Foredraget er historien om Aksel Sandemose og den Jantelov, han er
ophavsmand til med sin roman ”En flygtning krydser sit spor” (1933). Det
er en forrygende historie - på samme tid dybsindig og morsom.
Aksel Sandemose har om nogen undersøgt og kortlagt årsagerne til, at vi
handler, som vi gør, mod os selv og hinanden, når snæversyn og smålighed
tager overhånd - hvad der sker, når det vigtigste, vi har, er det vi har
på hinanden.
Men foredraget er også en aktualisering Janteloven: Når fordomme trives,
når vi stikker halen mellem benene eller går uden om trolden. Jante
lever, når vi ikke udlever vores potentiale og vores drømme, men i
stedet propper vores mening i andres lommer, og gør, hvad de synes, i
stedet for hvad vi selv finder rigtigt.
Sandemoses sære grundlov har det med at hindre os i at udføre det, vi er
her for: at være til glæde for os selv og for andre.
I foredraget nyfortolkes og aktualiseres Grundtvig ind i en moderne
dagsorden med kulturmøde og globalisering, demokratisk underskud og
medielede – alt det, som kan tage pusten fra os.
I en Storm P.-flue hedder det: "Vi dør en lille smule hver dag – nogen
mere end andre." Grundtvigs tanker om folkeoplysning handler om at skabe
et værn, så mennesket ikke i utide bliver død i sværen. Selv brugte han
vendingen "til kamp mod dødbideriet". I Grundtvigs øjne kan man hverken
leve et anstændigt menneskeliv eller bygge et demokrati på dødbidere.
Derfor skal mennesket oplives og begejstres.
Vi kan ikke erhverve faglige kompetencer, hvis vi ikke først har fået
forbavselseskompetencer. Det handler om at have mod på livet, og for
Grundtvig er livsmod det, vi løbende får sat ind på vores glædeskonto.
"Og glædelig er hver en dag, der leves til Guds velbehag", som vi synger
i "Morgenstund har guld i mund". Og hermed også sagt, at glæden over
livet kommer, når vi lever det på en større præmis end vores egen.
Hvis vi ikke er forankrede, tør vi ikke forandre. Uden
fællesskabsfølelse tør vi ikke møde de andre og det anderledes af angst
for at opgive os selv. Grundtvig hjælper med forankring – i det jordiske
og i det guddommelige. Derfor er han aktuel som aldrig før!
Foredraget er bygget op om omkring 3-4 sange af Grundtvig, som synges
undervejs.
Enhver livshistorie er et tilbageblik, som rummer beretninger om tro,
håb og kærlighed – om det største, der findes. Når vi fortæller livet,
fortæller vi om det, vi gerne vil holde liv i, og vi sætter det sammen,
som er gået i stykker. I fortællinger og historier finder tilværelsen
nemlig form, og når noget finder form, mister det kaotiske sin trussel.
Når vi deler livshistorier med hinanden – når vi fortæller vores liv for
hinanden - deler vi også vores skæbne med hinanden, og
skæbnefællesskaberne er de stærkeste fællesskaber, der findes. Du kan
forlade mig, og jeg ser dig måske aldrig igen, men den historie, du
fortalte mig, bliver altid stående tilbage.
Erik Lindsø deler rundhåndet ud af de sørgmuntre, morsomme, bevægende og
livsnære historier, han har samlet op i litteratur og hverdagsliv. Han
fortæller dem med humorens bid og den livsbegejstring, han er kendt for
at formidle, når han som fortæller og foredragsholder pakker historier
ud rundt om i landet.
|
