Erik Brix Petersen

Kontakt: Stationsvej 21, 4684 Holmegaard
Telefon: 5556 2165
E-mail: ebrixp@gmail.com

  1. Holmegård Glasværk, min forunderlige arbejdsplads mellem geniale designere og glaskunstnere

     

Tidligere hyttedreng og guide på Holmegaard Glasværk.

Erik Brix Petersen holder foredrag i hele landet.

Holmegård Glasværk, min forunderlige arbejdsplads mellem geniale designere og glaskunstnere

Jeg fortæller i ca. en halv time om det historiske, og hvad der fik Henriette Danneskjold Samsøe til at anlægge et glasværk på kanten af Holmegaard mose i 1825, og om de tre brande der hver gang lagde glasværket i ruiner, og efter en pause ’måske med kaffe’ fortæller jeg igen i ca. en halv time, om tiden da jeg blev ansat som hyttedreng i 1954, og arbejdede sammen med over 100 drenge mellem 14 og 17 år, om hvorfor jeg blev guide, og hvordan glasværket blev overtaget af en spekulant, som tømte det for værdier, og lod det erklære konkurs.
Jeg viser, og fortæller også om København kommunes sølvbryllupsglas til regentparret og Dansk Industris bryllupsglas til Kronprinsparret, lige som så kendte ting som provenceskålen, klukflasken og lotusstagen m.m.
Jeg fortæller om hvad tørv er, hvad glas består af, og om hvordan glasmagerne er uddannet, og tiden da glasværkerne Fyns glasværk og Holmegaard Glasværk arbejdede sammen med Georg Jensen og
Den Kongelige Porcelænsfabrik, i det der hed Royal Copenhagen. Derefter svarer jeg på de spørgsmål, der naturligt følger efter foredraget.
I stedet for lysbilleder har jeg over 80 forskellige glasting med. Både såkaldt "fusk": Heste, katte, fugle og fisk, men også ting fra produktionen: Lamper, vaser, fade, skåle, flasker og drikkeglas.
Jeg står foran bordet med alle mine glasting, og det jeg fortæller om, holder jeg op, så alle kan se det, og i pausen og efter foredraget er gæsterne meget glade for at løfte mine ting op, og spørge mig om det jeg ikke har fortalt om, og fortælle om glas de har derhjemme. På den måde er foredraget meget vedkommende.
Mit foredrag er morsomt, levende og fyldt med muntre anekdoter, og jeg taler så højt og tydeligt, at alle kan høre mig, og skal kun bruge to borde sat sammen på langs til mine mange glasting.
(honorar incl. transport på Sjælland og Lolland-Falster er i alt 2.500 kr., Hovedstadsområdet er i alt 3.000 kr., Fyn er i alt 3.500 kr., honorar Jylland efter aftale))