Chr. Friis

Kontakt: Sankt Helenevej 7, 3220 Tisvildeleje
Telefon: 4870 8408
E-mail: friis.laebo@mail.dk

Hjemmeside: www.tisvildespots.dk

 

  1. Kunstnerne i Tibirke Bakker
  2. Malere og andre kunstnere i Tibirke Lunde
  3. Knut Hamsun – beundret og forhadt
  4. August Strindberg – den største ild i Norden
  5. William Heinesen - en kunstner på Færøerne
  6. Hurtigruten - den norske eventyrrejse
  7. De Vestindiske Øer - dansk i 250 år
  8. Andalusien - den yderste del af Europa
  9. Med autocamper rundt i New Zealand
  10. Toscana - en italiensk skønhed
  11. Sri Lanka - et jordisk paradis
  12. Med autocamper fra Chicago til San Francisco - 2012
  13. Tibirke Kirkegård - hvis gravstenene kunne fortælle
  14. Tisvildeleje - før og nu
  15. Nationalparken Kongernes Nordsjælland - natur og kultur

Pensioneret skolekonsulent.
Født i Tisvilde i 1939. Student fra Frederiksborg Statsskole, Hillerød. Læreruddannet i Silkeborg. Lærer på højskole, folkeskole og VUC med dansk som speciale. Foredragsholder/og guide omkring kunstnere/ lokalhistorie i Nordsjælland. (www.tisvildespots.dk). Formand for Vejby-Tibirke Selskabet – en lokal- og kulturhistorisk forening (www.vejby-tibirke-selskabet.dk)  

Chr. Friis holder foredrag på Sjælland.

1. Kunstnerne i Tibirke Bakker

I Tibirke Bakker ved Tisvilde har der boet en lang række forfattere og en del malere. Foredragsholderen vil fortælle om Johannes V. Jensen, Ludvig Holstein, Hans Hartvig Seedorf, Anders Bodelsen og malerne J. Th. Lundbye, P. C. Skovgaard og Herman Vedel og vise deres smukke huse gennem dias el. power-point.
(60-90 min.; 1600 kr. + kørepenge)
Foredraget er tidligere holdt: FOF, Espergærde; Finansforbundet, Nordsjælland; Tibirke Menighedsråd.

2. Malere og andre kunstnere i Tibirke Lunde

I Tibirke og Tisvilde Lunde har der boet en lang række malere (William Scharff, Julius Paulsen, Jørgen Nash, Carl Jensen, Victor & Maria Haagen-Müller, Vibeke Alfelt & Lars Åkirke m.fl. ), tegnere ( Hans Bendix , Carl Jensen ) komponister ( Knudåge Riisager, Jacob Gade ) balletstjernen Margot Lander, filminstruktørenen Erik Clausen…. og hele familieklanen omkring Margrethe og Niels Bohr.
Foredragsholderen vil fortælle om området og om de forskellige kunstnere og deres tilknytning til stedet.
(60-90 min.; 1600 kr. + kørepenge)
Foredraget er nyt!

3. Knut Hamsun – beundret og forhadt

Den norske digter, Knut Hamsun, er en fremragende forfatter, men hans beundring for Hitler og had mod englænderne betød, at den tidligere beundring for nobelpristageren Hamsun blev forvandlet til had og afsky.
Foredragsholderen vil fortælle om Hamsuns liv og kunst, der også i dag beskæftiger mange bl.a. er der de sidste 10 år udgivet en lang række biografier om ham.
Foredraget er ikke et forsvar for Hamsun, men et forsøg på at indse, hvorfor han bevægede sig så langt ud.
(60-90 min.; 1600 kr. + kørepenge)
Foredraget er tidligere holdt: Tibirke Menighedsråd (Gretelys forfatteraftner) 2005.

4. August Strindberg – den største ild i Norden

Svenske August Strindberg var om nogen en stridsfigur gennem næsten hele sit liv – det gælder både hans kunst, men også i høj grad i sin egen livsførelse.
Men Strindbergs kunst lever den dag i dag, fordi han på trods af alle sine negative sider, var en fremragende digter, forfatter, dramatiker, fotograf og kunstmaler.
Foredragsholderen fortæller om Strindbergs liv og kunst, der både fascinerer ham, men også får ham til at tage afstand fra mennesket Strindberg. 
(60-90 min.; 1600 kr. + kørepenge)
Foredraget er tidligere holdt: Tibirke Menighedsråd (Gretelys forfatteraftner) 2004.

5. William Heinesen - en kunstner på Færøerne

William Heinesen har mere end nogen anden færøsk kunstner formået at skildre den færøske natur og færingerne. Det gælder både gennem hans omfattende forfatterskab, men også gennem sin billedkunst.
William Heinesens roman ” De fortabte spillemænd ” rummer hele hans indfølende og humoristiske skildring af Thorshavns mange originaler og personligheder, som vi kan genkende i vores egen verden og hos os selv.
Foredragsholderen vil fortælle om Heinesens liv og kunst.
(60-90 min.; 1600 kr. + kørepenge)
Foredraget er tidligere holdt: Tibirke Menighedsråd (Gretelys forfatteraftner) 2007.

6. Hurtigruten - den norske eventyrrejse

Foredraget omhandler rejsen langs den norske kyst fra Bergen og til Kirkenes og retur. Power-pointprogrammet viser mere end ord kan gøre det, om den ufattelig smukke og vilde natur, der er på hele rejsen, men foredragsholderen vil fortælle om den totalt afslappede rejseform, om de 32 større eller mindre byer, som skibet lagde ind til begge veje, om de norske forfattere ( Hamsun, Vesaas, Wasmo m.fl. ), om nazisternes ødelæggelse af de nordnorske byer m.m..... men også om " alt godt fra havet ", der blev serveret på hele rejsen, der foregik i marts måned 2009. Foredraget er for alle, der vil genopleve deres egen tur.. eller for dem, der snarest vil gennemføre den.
(60 -90 min.: 1600 kr. + kørepenge)

7. De Vestindiske Øer - dansk i 250 år

Foredraget omhandler besøget i januar 2011 på de tre vestindiske øer, St. Croix, St. Jan og St. Thomas. Foredraget er knyttet sammen med et power-pointprogram, der giver en billedmæssig omfattende beskrivelse af øernes dejlige natur og spændende historie. Flere og flere danskere besøger det gamle, danske område. For mange er det den historiske baggrund, der har betydet, at man valgte stedet på trods af den besværlige og forholdsvis dyre rejse, men efterfølgende er det ofte den smukke og varierede natur, de kridhvide sandstrande og det yderst behagelige klima, der dukker op, når man skal beskrive besøget på øerne.
Fra foråret 2011 kan man flyve direkte fra København/Billund til Dansk Vestindien. Det indebærer uden tvivl, at de mange, der har drømt om at besøge stedet, nu realiserer deres drøm. Foredraget vil forstærke drømmen endnu mere!
(60 -90 min.: 1600 kr. + kørepenge)

8. Andalusien - den yderste del af Europa

Foredraget - med et omfattende powerpoint-program med mange fotos - omhandler naturen og kulturen i dette fascinerende område af Spanien. Foredragsholderen har opholdt sig i byerne Sevilla, Cordoba, Granada, Malaga og Competa, hvor han har opsøgt de mange historiske steder og smukke bygningsværker, der findes overalt i hele regionen.
Højdepunkterne var de romerske ruiner, Italica, ved Sevilla, moskeen i Cordoba, Picassomuseet i Malaga.. og sidst men ikke mindst Alhambra i Granada.. men også naturen i Sierra Nevada og de hvide byer i bjergområderne.
Som indledning til foredraget vil Spaniens historiske baggrund blive trukket op, og i særlig grad vil den 800 år gamle strid mellem muslimerne og de kristne blive beskrevet. Andalusien var under muslimsk herredømme i mere end 800 år ( 711 - 1492 ).
(60 -90 min.: 1600 kr. + kørepenge)
Foredraget er tidligere holdt: Billedskolen, Staldgade, København

9. Med autocamper rundt i New Zealand

Mange drømmer om at tage til New Zealand og rejse rundt i en autocamper på Sydøen og Nordøen. Foredragsholderen gjorde det i 2005 sammen med sin kone - og et vennepar i en anden autocamper. Foredraget om New Zealand er ledsaget af et power-pointprogram, der viser, at New Zealand er et utroligt smukt og fascinerende land, der samtidig er et yderst behageligt og nemt land at rejse rundt i. Foredraget lægger vægt på, hvad der er godt at vide, inden man tager hul på drømmen om en tur til New Zealand - men også et dejligt gensyn for folk, der allerede har været der.
(60-90 min.; 1600 kr. + kørepenge)
Foredraget er nyt!

10. Toscana - en italiensk skønhed

Foredragsholderen boede i byen Lucca og havde denne dejlige by som udgangspunktet for historiske, kulturelle og naturmæssige oplevelser i det på alle områder oplevelsesrige Toscana. Firenze, Pisa, Siena og alle de andre smukke byer vil selvfølgelig indgå i foredraget og power-pointprogrammet, men også besøget i den gamle kurby Bagni di Lucca, vandringen på Djævlebroen over floden Serchio, oplevelsen af de ældgamle marmorbrud og mange andre steder vil blive oplevet gennem foredraget.
(60-90 min.; 1600 kr. + kørepenge)
Foredraget er nyt!

11. Sri Lanka - et jordisk paradis

Ved lufthavnen nær Sri Lankas hovedstad, Colombo, stod en chauffør i januar 2012 klar til at vise nogle af de mest spændende steder i Midt- og Syd-Sri Lanka. Turen gik til de ældgamle byer Anuradhapura ( 300 f. Kr.), Polonnaruwa ( 1000 -1200 f. Kr. ) og Kandy ( 400 f. Kr. ). Sri Lankas historie og kultur blev levendegjort ved besøget i templer, paladser og de smukkeste haver. Derefter gik turen til Yala Nationalpark, hvor Sri Lankas elefanter, leoparder, bjørne og utallige fuglearter blev oplevet. Turen sluttede med en uge på fire-stjernet hotel i Unawatunapå syd-vestkystens badestrande. Foredraget er ledsaget af power-point med mange fotos.
(60-90 min.; 1600 kr. + kørepenge)
Foredraget er nyt!

12. Med autocamper fra Chicago til San Francisco - 2012

Med autocamper fra Chicago til San Francisco - 2012.
Annoncen i avisen fængede: " Kør mobil-home tværs gennem USA ". Foredragsholderen og hans hustru flyver til Chicago for at køre en fabriksny autocamper fra Chicago til San Francisco... ialt 5.000 km. Turen kommer til at gå til Sioux Falls, Badland Nationalpark med bl. præsidenthovederne, Salt Lake Ciy, Zion Nationalpark, Grand Canyon, Las Vegas, langs Stillehavskysten og San Fransisco bl.a. med besøg på fængselsøen Alcatraz.
Foredraget er ledsaget af et fyldigt power-pointprogram.
(60-90 min.; 1600 kr. + kørepenge)
Foredraget er nyt!

13. Tibirke Kirkegård - hvis gravstenene kunne fortælle

Foredrag med power-point kan gennemføres, men bedst er det, at foredraget foregår på stedet som guidet tur.
Tibirke Kirke har engang været halvt begravet af sand, da den store sandflugt ( 1550 - ca. 1738 ) lagde alt ødeved Asserbo og Tisvilde. Nu ligger Tibirke Kirke som en smuk skovkirke og med en kirkegård, hvor mange kendte personligheder har ønsket at blive begravet her f.eks. malerne Herman Vedel, Else Alfelt, Vibeke Alfelt, Lars Åkirke, Victor og Marie Haagen-Müller. Også Knudaage Risager, Volmer Sørensen og Grethe Sønck er begravet på denne kirkegård. Da foredragsholderen er født i Tisvilde, vil han også fortælle om lokale personligheder fra området..
(60-90 min.; 1600 kr. + kørepenge)
Foredraget er nyt!

14. Tisvildeleje - før og nu

Foredrag med power-point kan gennemføres, men bedst er det, at foredraget foregår på stedet som guidet tur.
For 150 år siden var Tisvildeleje bare et lille fiskerleje, der på mange måder levede helt sit eget liv, hvor fiskeriet var det grundlæggende erhverv; men da
der i 1896 blev opført det store smukke badehotel forandrede livet sig .Turisterne og landliggerne har siden den tid præget det lille fiskerleje og hele
omegnen. Under foredraget/rundturen vil guiden, Chr. Friis, fortælle om Tisvildelejes historie bl.a. om de mange funktioner, som de forskellige huse har haft tidens løb; men også fortælle om det Tisvilde Badehotel, der desværre blev revet ned. Tisvildeleje har haft mange spændende og originale personligheder. Tisvildeleje har haft mange spændende og originale personligheder på besøg eller som fastboend. Foredragsholderen vil berette om deres liv, der har været med til at præge byen.
(60-90 min.; 1600 kr. + kørepenge)
Foredraget er nyt!

15. Nationalparken Kongernes Nordsjælland - natur og kultur

Foredrag med power-point kan gennemføres, men bedst er det, at foredraget foregår via busrundtur.
Nordsjælland er et dejligt naturområde med sine store søer, skove og meget varierede landskabsformer. Men samtidig rummer Nordsjælland en overvældende rigdom af kulturhistorie, der bl.a. omfatter de danske kongers forkærlighed for området. Foredragsholderen / guiden har været formand for de danske turistforeninger i Nordsjælland og for arbejdsgruppen omkring kulturhistorien i Kongernes Nordsjælland og vil gennem foredraget/ den guidede tur vise og fortælle om nogle af de mest fængslende og smukkeste steder i Nordsjælland (Tibirke Bakker, Arresø, Gribskov, Esrum Sø, Fredensborg Slot, Esrum Kloster m.m.)
(60-90 min.; 1600 kr. + kørepenge)
Foredraget er nyt!