Bo Rasmussen

Kontakt: Peter Mønsteds allé 4, 8270 Højbjerg
Telefon: 8627 1365
E-mail:
Bo.Rasmussen2@skolekom.dk

 

  1. Kolonihavefilosofi
  2. Henry Heerups billeder
  3. Hippiebevægelsen som socialt og religiøst eksperiment
  4. Udkantsdanmark og Danmark som hjemstavn
  5. Menneske og dyr

Seminarielektor i Aarhus indtil sommeren 2010 og undervist i religion og filosofi. Forfatter til: Kolonihavefilosofi – jordiske og kosmiske banaliteter i hverdagslivet. Kronikker og artikler om religiøse, filosofiske og politiske emner.

Bo Rasmussen holder foredrag i hele landet.

1. Kolonihavefilosofi

Kolonihavefilosofi er en hverdagsfilosofi, der lægger vægt på et tæt menneskeligt fællesskab og menneskets afhængighed af naturen.
Det er en filosofi, der fokuserer på både livslyst og samfundssind og på at leve i nuet med sanser, følelser og fornuft.
Kolonihavefilosofi er en livsfilosofi, som man kan finde rødder til i såvel en jødisk, en grundtvigsk og en socialistisk tradition.
(60-90 min.; hjælpemidler: overheadprojector; 2500 kr. + transport)
Foredraget er tidligere holdt bl.a. i Malling Sognegård og på Højbjerg Bibliotek.

2. Henry Heerups billeder

Foredraget vil forsøge at vise, at Henry Heerup ikke kun er en hyggelig nissemaler, men en billedkunstner med så meget sans for sorg, glæde, lykke og lidenskab, at mange af hans billeder er politiske og religiøse billeder med en saft og kraft, som der burde være mere af i den danske virkelighed og Den danske Folkekirke.
Der vil blive perspektiveret til anden moderne billedkunst, og vi skal synge nogle sange sammen, som vil gøre Heerups billeder endnu mere levende.
(60-90 min.; hjælpemidler: overheadprojector; 2500 kr. + transport)
Foredraget er tidligere holdt i FOF Give, i Herning og i Thisted.

3. Hippiebevægelsen som socialt og religiøst eksperiment

Hippiebevægelsen vil med sit fokus på livslyst og samfundssind blive sat ind i et historisk perspektiv, der går helt tilbage til romantikken.
Det vil i foredraget blive diskuteret, om dyrkelsen af det naturlige, enkle og harmoniske liv var - og er - en frigørende utopi eller et socialt og religiøst eksperiment, der kun kan ende i anarki og kaos.
Foredraget vil blive illustreret med billeder og sangtekster.
(60 min.; hjælpemidler: overheadprojector; 2500 kr. + transport)
Foredraget er nyt!

4. Udkantsdanmark og Danmark som hjemstavn

Et historisk, filosofisk og politisk foredrag om at høre så meget hjemme et sted, at man har en hjemstavn.
Er det vigtigt med en hjemstavn i den globaliserede virkelighed? Det vil foredraget forsøge at svare på.
Foredraget vil blive illustreret med billeder, og vi skal synge hjemstavnssange sammen fra de sidste 150 år, der handler om både den danske og den mere lokale hjemstavn i udkanten af Danmark.
(60 min.; hjælpemidler: overheadprojector; 2500 kr. + transport)
Foredraget er tidligere holdt i Torup, Gedsted og Ødum sognegårde.

5. Menneske og dyr

Mennesket er hverken en engel eller et dyr, men et menneskedyr, der både kan være en hjælpsom engel og et bæst.
Der vil blive givet eksempler på menneskedyrfilosofi i både religiøs, politisk og filosofisk tænkning.
Og foredraget vil blive illustreret med billeder af Asger Jorn og Arne Haugen Sørensen og foredragsholderens ”Filosofiske menneskedyrdigte”.
(60 min.; hjælpemidler: overheadprojector; 2500 kr. + transport)
Foredraget er nyt!