Bjarne Søndergaard Bendtsen

Kontakt: Hastruptoften 17, 8530 Hjortshøj
Telefon: 3054 8516
E-mail: bjarne.bendtsen@gmail.com
http://klim.dk/bog/mellem_fronterne.htm 

  1. Første Verdenskrig i dansk litteratur og kultur
  2. Gullaschbaroner
  3. Rejsende i krig. Rejsen som motiv i skildringer fra Første Verdenskrig
  4. Well! Sømanden må tage sin daglige tørn. Søfolkenes Første Verdenskrig
  5. Freden og Danmark


Bjarne S. Bendtsen (f. 1970) bor i Hjortshøj nord for Aarhus og har de seneste år primært arbejdet som gymnasielærer. Mellem fronterne. Første Verdenskrigs aftryk i dansk litteratur og kultur 1914-1939 (Klim, 2018) er hans første bog. Den bygger på en ph.d.-afhandling med nogenlunde samme titel, som han skrev på Syddansk Universitet i Odense mellem 2008 og 2011. Inden da blev han uddannet som cand.mag. i Nordisk sprog og litteratur og Engelsk fra Aarhus Universitet – grunden til, at bogen og hans interesse i Første Verdenskrig og tiden omkring den er stærkt farvet af litteratur og andre kunstneriske skildringer.

Bjarne S. Bendtsen holder foredrag i hele landet.

1. Første Verdenskrig i dansk litteratur og kultur

Med udgangspunkt i bogen Mellem fronterne, der udkom på Klim tidligere i år, fortæller historiker Bjarne S. Bendtsen om Første Verdenskrigs aftryk i dansk litteratur og kultur 1914-1939, som bogens undertitel lyder. Foredraget kommer blandt andet omkring de forestillinger om den forventede storkrig, som man finder i de mange invasionsromaner, der udkom i årtierne op til 1914; skildringer fra soldaterne, der forsvarede den danske neutralitet og gennemgik en krig uden krig; søfolkenes langt blodigere deltagelse som civile i handelsflåden; gullaschbaronerne, som på mange måder er det eneste, vi nu forbinder med Danmark og Første Verdenskrig; samt ikke mindst de konkrete krigsoplevelser, skildret af de danskere, der kæmpede i skyttegravene på Vest- og Østfronten, på Balkan, ved Gallipoli, i Palæstina og Afrika – på begge sider af fronterne.
(90-120 min.; 4.000 kr. ekskl. transport)
Foredraget har tidligere været afholdt på Risskov Bibliotek og Seniorhøjskolen i Aarhus (2018), i andre versioner på Grenå Bibliotek (2013), Kristrup Højskoleforening (2014) og som del af Folkeuniversitetsforløbet Den Store Krig i Aarhus, Odense, Herning og Emdrup (2008, 2009 og 2012).

2. Gullaschbaroner

Hvis danskerne ved noget om Danmark og Første Verdenskrig, så er det historier om gullaschbaronerne. For var der ikke noget med, at Danmark var neutralt og dermed undgik at blive inddraget i det meningsløse slagteri – på nær sønderjydernes tragisk tvungne kamp på tysk side – men til gengæld handlede med begge sider og tjente rigtig gode penge på det? Og at dem, der stod for denne usle udnyttelse af andres nød, var kyniske nyrige: gullaschbaroner, som solgte uspiselig dåsemad til særligt de tyske soldater i skyttegravene?
Gullaschbaronen fylder ganske meget i den danske satire fra krigsårene, og er derfra gledet over i den folkelige erindring og de relativt få historiske fremstillinger om Danmark under Første Verdenskrig. Foredraget gennemgår de forskellige typer af gullaschbaroner i satireskildringerne med en masse billeder fra blade som Blæksprutten, Svikmøllen og Ravnen, og søger på den baggrund ind bag grinet og forargelsen. For hvem tjente virkelig på krigen i det neutrale Danmark: opkomlingene eller de etablerede industrier og spekulanter? Blev gullaschbaronen bare brugt som en bekvem syndebuk for både de gamle penge og ikke mindst for arbejderklassen, som bar krigens tungeste byrder? Afslutningsvist diskuteres de forskelle og ligheder, der er mellem Første Verdenskrigs krigsspekulanter og Besættelsestidens.
Foredraget er baseret på kapitlet om gullaschbaroner i bogen Mellem fronterne. En version af det har tidligere været holdt på Greve Museum.
(90-120 min.; 4.000 kr. ekskl. transport)

3. Rejsende i krig. Rejsen som motiv i skildringer fra Første Verdenskrig

Rejsen er en typisk metafor for livet, og når livet for alvor står på spil, så er det næppe overraskende, at man griber til netop dette sproglige billede. En af Første Verdenskrigs største litterære successer: engelske J.R. Sherriffs skuespil Journey’s End (1928) er eksemplarisk for dette træk, men der findes mange andre steder i krigslitteraturen, hvor krigsdeltagelsen beskrives som en rejse.
I foredraget fortælles først om soldaternes egne oplevelser af krigen som rejse: Før masseturismens gennembrud var det at se fremmede egne ikke noget, som de fleste havde adgang til. Det er sikkert forklaringen på, at der findes forbavsende mange skildringer i soldaternes breve, dagbøger og erindringer, som nærmest har karakter af rejseskildringer eller turistpostkort. Et andet aspekt af rejsemotivet findes hos de mange udsendte reportere, som besøgte skyttegravene for at give hjemmefronten et billede af krigens virkelighed – og som hånligt betegnedes som skyttegravsturister af soldaterne. Endelig findes et religiøst farvet motiv i rejser til de tidligere frontområder, som var ganske populære i krigens umiddelbare eftertid, hyppigt beskrevet som pilgrimsrejser – allerede under krigen eksempelvis i danske Johannes Jørgensens I det yderste Belgien (1916) og siden i Flanderns Løve (1919) eller Kai Friis Møllers En Pilegrimsfærd til Nordfrankrig & Belgien (1919).
(90 min.; 4.000 kr. ekskl. transport)
Foredraget har været afholdt på FO-Aarhus’ seniorhøjskole (2012)

4. Well! Sømanden må tage sin daglige tørn. Søfolkenes Første Verdenskrig

Der har været en del opmærksomhed om de mange danske krigssejlere i Anden Verdenskrig, men hvordan så det ud i den første store krig? Hvordan var situationen da for de neutrale danske søfolk? På Søfartsmonumentet på Langelinie i København kan man se, at deres arbejde under krigen var ganske farligt: Monumentet er rejst i 1928 af Dansk Dampskibsrederiforening til minde om de i alt 648 søfolk, som omkom ombord på foreningens medlemmers skibe. Der omkom dog i alt 667 danske søfolk under og umiddelbart efter krigen, og de 648 omkomne på monumentet inkluderer mange skandinaver og søfolk fra andre lande, da arbejdet på søen af gode grunde var transnationalt.
Foredraget ridser søkrigens forløb i årene 1914-1918 op, med fokus på forholdene for de neutrale søfolk, og går derpå ned i øjenvidneberetninger fra torpederede søfolk, avisernes og litteraturens skildringer, samt eftertidens opfattelse af de neutrale søfolk i krigen. Der kan i foredraget inddrages andre aspekter af søkrigens indvirkning på danske forhold, fx Jyllandsslaget set fra de danske kyster.
(90-120 min.; 4.000 kr. ekskl. transport)

5. Freden og Danmark

Da Første Verdenskrig endelig sluttede den 11. november 1918, efter fire et halvt års ekstremt blodig krig og ufattelige lidelser, var stort set hele verden så chokeret over slagteriets omfang, at der var et stærkt og udbredt ønske om, at krige fremover skulle undgås. Dette gjaldt også de neutrale lande, som ellers var langt mindre berørte af krigen. Ønsket om at undgå krige i fremtiden blev spidsformuleret med sloganet Aldrig mere krig, som den danske afdeling af mellemkrigstidens stadig eksisterende pacifistiske bevægelse War Resisters’ International kom til at hedde. Men i Danmark var freden allerede et fremtrædende tema helt fra krigens start, eksempelvis i en af krigstidens helt store successer: Josias Billes digt ’Aftenklokken’ fra efteråret 1914, der i 1915 blev sat i musik af Sophus Andersen som ’Klokke, ring Fred’ og herefter hurtigt blev ”Øjeblikkets mest populære Sang”, som aviserne skrev. Eller senere i en anden og stadig kendt tekst: Jeppe Aakjærs ’Historiens Sang’ fra 1916, med den ofte citerede passage: ”Du Pusling-Land, som hygger dig i Smug, mens hele Verden brænder om din Vugge”.
Foredraget gennemgår en række eksempler på fred som motiv i krigstidens danske litteratur og andre kunstneriske udtryk, fra idealistiske eksempler som Billes ’Klokke, ring Fred’ eller Holger-Madsens film Pax æterna (1917), der genfindes i opfattelsen, at de neutrale lande stod på et højere civilisationsstade end de krigsførende magter: at de nordiske lande ”er blevne Stormagterne i Europa gennem deres Menneskekærlighed”, som en teolog kort efter krigen formulerede det. Til de mindre venlige udtryk primært i satiren, der nærmere ser den neutrale fredelighed som enten kynisk vindskibelighed eller, mindre ætsende, i samme lys som i Aakjærs sang.
(90-120 min.; 4.000 kr. ekskl. transport)