|
Fortæller, Cand. theol.
Hvordan jeg blev fortæller?
Første gang jeg oplevede levende fortælling, blev der åbnet en dør til
en ny dimension i tilværelsen. En vikartime på en kommuneskole i Næstved
blev med et til et fantastisk eventyr. Vi blev fortalt. Det var
”Legenden om Julerosen” af Selma Lagerløf, og det står mejslet
knivskarpt i min erindring, hvordan snetæppet ved usynlige kræfter blev
trukket væk fra skovbunden og alle forårets blomster sitrende piblede
frem. Ordene var selv små trylleblomster, der groede i vore ører og
sind.
År derefter, i en sort tropenat i Sierra Leone gav en gammel vismand og
seer, selv sort som natten, mig tegnet: han lagde en fortællesten i min
hånd. I skrivende stund står den lille kegleformede sten med hul i
midten ved min side. Jeg kan slet ikke lade være med at fortælle, og det
er ingen hemmelighed, at jeg elsker det. Når jeg nu udelukkende
beskæftiger mig med fortællevirksomhed, følger jeg mit hjertes lyst. Og
jeg tror det er verdens taknemmeligste job.
Fortællingerne kan gennemføres i ét stræk eller med indlagt pause.
Honorar: kr. 4.300 (+ kørsel pr. km, p.t. kr. 3,56)
Birgitte Arendt kommer i hele landet med sine fortællinger.
"Fra tid til anden lader Gud mennesker fødes, hvis lyst det er at
vandre om, selv med fare for deres liv, blot for at opdage nyheder"
(Kipling: KIM). Men det modsatte indtræffer også - kålormen (fra H.C.
Andersen’s SKRUBTUDSEN) er et storslået eksempel: "Mit Blad er det
største … det skjuler den halve Verden, men den kan jeg undvære … Må jeg
have lov at være i mit eget? Nu lugter jeg Kål. Nu er jeg ved mit Blad.
Der er ikke Noget så deiligt, som Eens eget."
Rejs med på en fortællende odyssé in d i, vidt omkring og ud over det
menneskelige univers.
Kan bestilles nu.
(Varighed: 1½ time)
En hyldest til fantasien, der kan gøre selv en mødding til en
blomstrende have. En fanfare for den fantastiske fortælling, der giver
os mod til at leve. Fantasi er en livsbetingelse, og fantasi og
virkelighed løber ind over hinanden, selvom vi ofte bilder os ind, at
det vi kalder eventyr foregår udenfor den virkelighed, vi lever i til
daglig. Men det er forkert. Den fantasifulde fortælling er hentet ud af
virkeligheden. Og vi er alle sammen med i en fantasifuld historie ved at
være til. Lige nu, lige her er vi en del af den – på liv og død.
Denne fortælle-cyklus består hovedsagelig af 1001 Nats Fortællinger, men
rummer derudover brudstykker fra bl.a. Jan Kjærstads, H.C. Andersens,
Søren Kierkegaards, Benny Andersens, Niels Hausgaards og Astrid
Lindgrens forfatterskaber.
(Varighed: 1 time 45 min.)
(Tak til Det danske Institut i Damaskus for stipendieophold i oktober
2004 til forberedelse af denne fortælling.)
»Lykke-Per« er en klassisk fortælling om præstesønnen Peter Andreas,
der vil være verdenserobrer og bliver det – omend på en ganske anden
måde end først tilsigtet.
Per erkender med smerte, at han bærer en arv i sig, der gør ham
livs-uduelig. Han kommer til klarhed over, at han ikke kan blive
lykkelig i gængs forstand, men søger lidelsen, smerten og endda
håbløsheden. Han er som en plante, der trives bedst i skygge, og derfor
må han give afkald på sine børn og sin elskede, for at de kan leve det
sunde liv, som de tilhører.
En helt aktuel fortælling om skyld, svigt, mod og ansvar – om menneskets
livtag med tilværelsens udfordringer.
(Varighed: 2 timer)
På Östra Ämtervik kirkegård i Värmland står der et uanseligt trækors.
Ikke langt derfra ligger Selma Lagerløfs imposante gravmæle. Det var
hende, der skrev den hjertegribende fortælling om husmanden Jan i
Skrolycka, ham, der ligger begravet under trækorset.
I en sen alder får Jan datteren Klara Gulla. Inden barnets ankomst er
det ham på tværs at skulle tage imod dette barn, men da han først får
lagt den nyfødte i armene, tager livet en helt uventet vending for ham.
En tilværelse i selvopofrende, hengiven kærlighed til vidunderet folder
sig ud, men undervejs må Jan erfare, at kærligheden også medfører
fortvivlelse, længsel og ubærlig smerte. Men Jan vælger at holde fast
ved det billede af sit barn, han bærer i hjertet.
En fortælling om kærlighedens stædige irrationelle storhed og dens magt.
(Varighed: 1 time 45 min)
”Findes der uhyrer i menneskeskikkelse, født af ganske normale
forældre ? Jeg tror det. Sjælelige vanskabninger, mennesker uden fejl på
krop eller ansigt, men med et sind, der er forkrøblet og uhyggeligt,
uden evne til at føle godhed, uden den mindste ansats til samvittighed”.
Sådan et menneske skildrer John Steinbecks roman: Øst for Paradis.
Det urgamle Kain-Abel-motiv iklædes kød og blod i denne
skæbnefortælling. Den er ikke til at komme udenom i spørgsmålet: er
mennesket virkelig skabt i Guds billede? Her fortælles om lidenskab og
kærlighed, om at give livet tilbage til det havarerede menneske. Men
også om chokerende ondskab, om velsignelsen som er livsnødvendig i vores
komplekse, skyldbetyngede liv med hinanden.
(Varighed: 2 timer)
”En dag er ikke levet uden kærlighed” hedder det i en gammel dansk
vise. Men hvad er denne uundværlige kærlighed?
I en mosaik af historier
belyses kærligheden i tre sammenhænge. Først den helt grundlæggende
kærlighed i forholdet mellem forældre og børn. Dernæst den livgivende,
sommetider berusende, sommetider smertelige kærlighed mellem mand og
kvinde. Og sluttelig den guddommelige kærlighed, som kristendommen
forkynder som grundlaget for al anden kærlighed.
Der fortælles bl.a. fra Sigrid Undset: Jenny, Henrik Ibsen: Peer Gynt,
Knut Hamsun: Victoria, Sigrid Undset: Kristin Lavransdatter og Henrik
Pontoppidans: Lykke-Per.
(Varighed: 1 time 45 min)
En levende fortælling om glæden i alle afskygninger – og om smerten,
som den deler moderkage med.
En arabesk formet over den paradoksale glæde på trods af
"skibskatastrofer og pludselig død".
Ikke blot glæde på grund af noget, men også den afsindige glæde, der
ikke har anden grund end den, at jeg lever. En glæde, der ikke har sit
udspring i sædvanlige årsager.
I glimt oplever man at se ind i "lysvæld bagved lysvæld" - og kastes
omkuld. I stunder fyldt af voldsom indre fryd, "som en berøring af Guds
egen hånd" (Dostojevskij), er svaret at kaste sig til jorden og kysse
den.
I fortællingen inddrages tekster af bl.a. Dostojevskij, Astrid Lindgren,
H. C. Andersen og Karen Blixen.
(Varighed: 1 time 45 min)
"Kys jorden" kan bestilles nu til afvikling efter 15. nov. 2007.
Når Ditte som lille blev spurgt: ”Hvad hedder du?” svarede hun: ”Jeg
hedder Ditte Godpige, Ditte Skarnstøs og Ditte Menneskebarn.” Tilnavnet
Menneskebarn har forfatteren Martin Andersen Nexø hentet fra Salmernes
Bog: "Hvad er da et menneske, at Du husker på det, et menneskebarn, at
Du tager Dig af det!"
Martin Andersen Nexø udtalte, at det for ham havde været »en lidelse
indtil sønderrevethed at skrive denne bog«, for "livet er ondt, i al
fald mod det gode".
Og Ditte er god.
Nogle tolker hendes liv og død som et offer for den
lidende menneskehed. Hun er en slags menneskehedens mor, en mater dolorosa, hvis væsen det er at give. Paria’en, hore-ungen Ditte lever
dér hvor Guds hjerte er, "dér hvor brødet rækkes den fattige".
Romanen slutter med spørgsmålet: "Nåede hun at blødgøre hjerterne?"
Ved offentliggørelsen skrev en begejstret læser: ”Det er ikke bare
Dittes bog, det er alverdens gode menneskers bog. Tænk, hvor kærlighed
kan gøre verden smuk!”
(Varighed: ca. 2 timer)
Man kan ikke andet end give sig over til Barbara. Fortællingen om den
ubetænksomme natur i al sin ikke-gennemtænkte spontanitet er lige så
urovækkende, som da den blev skrevet i 1930’erne.
Er Barbara en
koldsindig morderske, en led mær, som nogle beskylder hende for? Hun er
først og fremmest sig selv. Hun følger sit hjerte og glemmer forbandet
let, uspoleret og hjerteløs på en og samme tid. Men hvem er ikke faldet
pladask for hende?
(Varighed: 1 time 45 min.)
Om myten Knud Rasmussen:
”Han hørte urmenneskets indre stemme og drog af, når den kaldte”
Om helten Knud Rasmussen:
”Den frie, aristokratiske modige ener. Helten, der dementerede den flade
gennemsnitlighed – uden at gøre sig rig på den”
Om mennesket Knud Rasmussen:
Manden ”hvis latter gik foran ham”. Ham, der om nogen ejede ”festens
gave” med glubende appetit på kød, kvinder og sne.
”Giv mig vinter og giv mig hunde – så kan I beholde resten!”, sagde han.
Samtidig var han paradoksalt nok splittet i livet, spændt ud mellem to
vidt forskellige verdener både geografisk og personligt.
Helgen var han ikke – heldigvis!
(Varighed: 2 timer) |
Birgitte
Arendt