Tidligere operasanger og improskuespiller, nu kulturentreprenør og
kunstnerisk leder af Orenæs Saloner og Nordfalsters Koncerthus på
Nordfalster. Birgitte Getting er organist i Horbelev og Falkerslev
kirke. På baggrund af sit arbejde med at bringe kulturen til
Lolland-Falster har hun været nomineret til DR P2s ildsjælepris og
Guldborgsund Kommunes kulturpris. Magasiner og aviser har skrevet
featureartikler om Birgitte Getting og hun har medvirket i DR Radio og
TV og på TV-ØST i udsendelser om Orenæs Saloner og kvinden bag.
Birgitte Getting holder foredrag i hele landet.
Projektor med mac-tilslutning er en fordel, men egen projektor og
godt lydanlæg kan medbringes. Birgitte spiller gerne til forud aftalte
fællessange i forbindelse med arrangementet, evt. kan eget elklaver
medbringes.
Et underholdende foredrag med og om tidligere operasanger Birgitte
Getting, der forlod det pulserende København for at se himlen og mærke
egen puls i det rummelige Udkantsdanmark. Hør om vejen til hendes
professionelle liv og om, hvordan hun skabte et succesfuldt kultursted i
og omkring privatboligen, skovriderhuset i skoven ved Storstrømmen:
”Orenæs Saloner”, hvor klassisk musik går hånd i hånd med billedkunst,
teater, fællessang og foredrag. Og hør hvordan hun, tvunget af succes,
måtte købe et nedlagt missionshus og indrette det som “Nordfalsters
Koncerthus”.
Undervejs spiller Birgitte til udvalgte fællessange og medbringer evt.
selv elklaver, hvis der ikke er et stemt og fungerende klaver på stedet.
Projektor med mac-tilslutning er en fordel - evt. medbringes en lille
transportabel projektor.
(75 - 90 minutter. 3000,- inkl. transport øst for Storebælt. Vest for
Storebælt er der tillæg for broafgift)
Foredraget har været holdt i Ønslev Præstegård, Torkilstrup
Præstegård, Kultur og idræt om dagen i Nørre Alslev, LOF i Sakskøbing, i
Inner Wheel Klub i Nykøbing F. og på Højskolen Marielyst.
Hør den sande historie om Sommer i Tyrol, der ikke oprindeligt var
den sødmefyldte og harmløse historie, som vi alle elsker med Dirch
Passer som tjener Leopold og Susse Wold som kromutter i Den Hvide Hest -
og mange andre folkekære skuespillere. Sommer i Tyrol opstod i
mellemkrigstidens Berlin med vores danske internationale stjerne Max
Hansen som Leopold - men det stort anlagte show blev forbudt i 1933
efter Hitlers magtovertagelse. Hør historien om et af verdens største og
mest populære shows, og hvilke konsekvenser det fik for de medvirkende.
Undervejs er der klip fra vores egen danske filmversion, men også
billeder og lydoptagelser fra tiden omkring originalversionen.
Projektor med mac-tilslutning er en fordel - evt. medbringes en lille
transportabel projektor. Birgitte spiller gerne til forud aftalte
fællessange i forbindelse med arrangementet.
(75 - 90 minutter. 3000,- inkl. transport øst for Storebælt. Vest for
Storebælt er der tillæg for broafgift)
Foredraget har været holdt på Højskolen Marielyst.
Den helt igennem morsomme og satiriske Orfeus i Underverdenen bliver
betragtet som verdens første operette, skrevet af operettens “opfinder”
Jacques Offenbach. Hør historien om Offenbachs succes, den historiske
baggrund for Orfeus i Underverdenen og en gennemgang af handlingen med
udvalgte klip fra Lyons Nationaloperas stjerneopsætning fra 1998. Krav:
DVD-afspiller over projektor. Evt. afspilning over medbragt mac, men
projektor bør forefindes.
(75 - 90 minutter. 3000,- inkl. transport øst for Storebælt. Vest for
Storebælt er der tillæg for broafgift)
Foredraget har været holdt på Højskolen Marielyst.
Musicalen My Fair Lady var en af de største succeser på Broadway i
New York fra 1956 - 1962, 2717 gange blev den spillet med Julie Andrews
i hovedrollen som Eliza. Forlægget er historisk og bygger på George
Bernard Shaws skuespil Pygmalion, der selv bygger på den græske
mytologis legende om Pigmalion og Galatea.
I Danmark er den elsket for versionen fra Falkonerteatret på
Frederiksberg med Gerda Gilboe som blomsterpigen Eliza og Osvald Helmuth
som hendes fidusmager og drukkenbolt af en far.
Hør om forlæggene til musicalen og tag med på en musikalsk rejse med
gennemgang af handlingen og CD-afspilning af de elskede numre med
stjernerne fra den danske opsætning.
Krav: Projektor med mac-tilslutning. Evt. afspilning over medbragt mac,
men projektor bør forefindes. Desuden CD-afspiller. Eget lille anlæg kan
evt. medbringes.
(75 - 90 minutter. 3000,- inkl. transport øst for Storebælt. Vest for
Storebælt er der tillæg for broafgift)
Foredraget har været holdt på Højskolen Marielyst og FOF i
Korsør.
Hør om hvordan operetten opstod og hvordan den kom til udtryk i
forskellige operettegenrer i 1800-tallet og 1900-tallets Europa. Hør om
operettens guldalder og sølvalder i historiske billeder og lydeksempler.
Krav: Projektor med mac-tilslutning. Lydanlæg. Evt. egen bærbare
projektor og lydanlæg kan medbringes.
(75 - 90 minutter. 3000,- inkl. transport øst for Storebælt. Vest for
Storebælt er der tillæg for broafgift)
Foredraget har været holdt på Højskolen Marielyst.
|