| |
Cand.mag., ph.d.
Mit motto som forfatter og foredragsholder er det klassiske ”Oplyse, fornøje
og bevæge” – både når det gælder den store historie og det enkelte menneskes
oplevelser.
I de senere år har jeg forsket i Hofholdningen, den kongelige husholdning, i
16- og 1700-tallet, bekostet af Carlsbergfondet. Dén side af Kongehusets
historie har ikke før været undersøgt, og projektet har bragt ny og
overraskende viden om dagligdag og levevilkår for høj og lav på Slottet.
Barbara Zalewski kommer i hele landet med foredrag.
Varighed: 90-120 min. eller efter ønske.
Pris og transport aftales. Særpris for arrangementer i kirkeligt regi.
Fra 1699 og de næste 40 år var det højeste mode for rige kvinder at stifte
klostre med husly, kost og økonomisk støtte til enlige kvinder af adelen og
de øverste rangklasser: Roskilde Adelige Jomfrukloster, Odense Adelige
Jomfrukloster, Gisselfeld, Støvringgaard Jomfrukloster, Det Harboeske
Enkefruekloster, Vemmetofte og Vallø Stift. På nær Odense eksisterer de alle
endnu, endda i de samme bygninger.
Ingen af disse klostre har rod i førreformatoriske nonneklostre og de var
udtrykkeligt forbeholdt kvinder af den lutherske trosbekendelse. Alligevel
er fundatserne kalkerede over katolsk klosterliv, og når porten var faldet
i, forventedes både purunge og ældgamle kvinder at leve et stille, fromt liv
– nogle steder i sorte klæder.
Foredraget handler om hvorfor der netop i den tid var brug for klostre,
tidsånden, stifterinderne, damerne og de mange tjenestefolk og slægtninge,
som flyttede med og delte klostrenes særprægede dagligdag.
Barbara Zalewski har bidraget til Vallø Stifts jubilæumsbog, har skrevet
bogen om Det Harboeske Enkefruekloster og er for tiden i gang med Odense
Adelige Jomfruklosters historie.
Årstidens friske råvarer, med smag og duft af det sted de
kommer fra og enkelt serveret – det lyder som en moderne køkkenchef, men er
skrevet af en fransk stjernekok på Frederik IIIs tid!
Livet ved det danske hof var ikke tyskorienteret, som vi altid har lært, men
på alle områder inspireret af Frankrig, og Frederik III og dronning Sophie
Amalie omgav sig med alle former for fransk kultur – også den kulinariske.
Der blev ansat et hold franske kokke, og i arkiverne ligger noget helt
unikt: en fransk menu og råvarelister til et festtaffel i 1668. Den var
baseret på stjernekokkens kogebog, som brød fuldstændig med Renaissancens
søde, overkrydrede køkken.
På den baggrund har Barbara Zalewski sammen med Hans Kongelige Højhed Prins
Henrik skrevet bogen ”Helt Magnifique! Franske kokke ved Det danske Hof”.
Prinsgemalen har genskabt retterne og viser den lige linie fra Frederik IIIs
køkkenhaver og tafler til Regentparrets.
I foredraget fortælles om datidens nye kostbare råvarer – grøntsager! – og
de øvrige ingredienser, om Hofkøkkenet og serveringen, om bogens tilblivelse
og de mange retter fra den tid, som vi alle i dag serverer til hverdag og
fest.
Den unge kongelige generations bryllupper har givet både børnehavepiger og
vordende brude prinsessedrømme, og de kongelige børn er godt stof allerede
fra Rigshospitalets dørtærskel.
Er det hele nu også så romantisk? Prinser og prinsesser har først og
fremmest været repræsentanter for Danmark og blev opdraget til at sætte
pligter over egne ønsker og behov – og de begyndte tidligt: Frederik IV gav
den første audiens på sin ammes arm, iført fjerhat og Elefantorden, og
prinsesserne blev i 15-års alderen sendt udenlands til brudgomme, de aldrig
havde set.
Vi begynder bogstavelig talt med undfangelsen og følger prinser og
prinsesser fra fødslen til teenagealderen – fra 1600-årene til Christian IXs
smukke børneflok.
Foredraget giver den barske og hidtil oversete historie og sætter lidt
perspektiv på nutidens drømmeforestillinger!
Vibeke Kruse var den kvinde, som Christian IV levede længst sammen med –
næsten 20 år – og mor til to af hans børn. Hun døde et par måneder efter
kongen i 1648.
Kongens øvrige børn hadede hende inderligt og undte hende end ikke en
ordentlig begravelse: Vibeke Kruses lig blev ved nattetide kørt på en
rakkerkarre til en kirkegård uden for voldene og kulet ned mellem fattige og
henrettede.
Men har den historie overhovedet noget på sig?!
Hvordan det virkelig hænger sammen skal ikke røbes her – kun at
genopdagelsen af en fuldstændig glemt sognekirke, dens kirkegård og særlige
menighed kaster et nyt lys over den mest gådefulde af de danske kongers
kærlighedshistorier.
Det kongelige bord afspejlede i middelalderen alteret, og borddækning og
servering foregik efter et liturgisk skema, uden at man dog gav afkald på
pomp og pragt.
Op gennem Barokken blev denne borddækning udviklet og raffineret – og den
danner stadig mønster for både vort daglige middagsbord og for festbordet
ved bryllupper og runde fødselsdage.
Vi dækker bord ved hjælp af spændende billeder og ser på duge, de mange
bordgenstandes formål og oprindelse, på serveringsmåder og bordskik – fra en
tid uden gafler til i dag.
|
|