Anja Præst Trio består af:
Anja Præst , klarinet og sang,
Jesper Vinther, harmonika,
Peter Maquard Sejersen, kontrabas.
Folkemusik til hjerte og fødder
Anja Præst Trio spiller nykomponeret dansk folkemusik. Repertoiret
består Anjas finurlige og fejende melodier og eftertænksomme sange, som
helt tydeligt er inspireret af hendes lange musikervirke inden for den
skandinaviske folkemusik.
Publikum har efter koncerterne sagt: ”Uanset om de spillede
melankolsk eller sørgeligt, om man fik lyst til at danse, eller hvad
stilart de spillede, så blev man i rigtig godt humør (...) Det gik lige
ind på en rigtig skøn måde (...) Det var fantastisk dejligt at
opleve.” - Thomas Christiansen, organist Sjelle Kirke
Trioen har bl. a. spillet i Sct. Lucas Kirke Århus, Stenløse
Kirke, Tornbjerg Kirke, Sct. Nicolaj Kirke Aabenraa og Vellerup Kirke.
Se videolink:
https://www.youtube.com/watch?v=5gMsHO_xGZc
Anja Præst trio holder koncerter i hele landet.
Musikken er Anja Præst’s kompositioner. Smukke og svingende,
finurlige og fejende melodier og eftertænksomme sange.
De tre medlemmer i Anja Præst Trio er alle erfarne musikere, som har
kendt hinanden siden teenageårene. De nyder helt tydeligt at spille
sammen og gør det med stor nerve, indlevelse og humor. Musikken bindes
sammen af Anjas små historier om den dagligdag og det åndsliv, som har
inspireret til melodiernes tilblivelse.
(Varighed 2 x 45 min. eller 60-75 min., 9.300 kr. + transport)
Ovenstående koncert kan efterfølges af kaffe og fællessang, enten i
sognehuset eller i kirken. Anja Præst Trio vælger enkelte årstidssange
og derefter er der ”ønske-sang” fra salen.
(Varighed: Koncert 45-60 min. og fællessang 45-60 min., 9.300 kr. +
transport)
Anja Præst Trio spiller til salmer og kan desuden medvirke i
gudstjenesten med musikindslag (post-, præ- og interludium) fra
ovennævnte repertoire. Oplagt hvis organisten skal have en fridag.
(Varighed efter aftale; 9.300 kr. + transport) |