Cand.scient.soc. i historie og internationale udviklingsstudier, lektor
på Næstved Gymnasium (historie og samfundsfag), historisk formidler på
Rytterskolen under Københavns Kommune, og work-shopleder/skribent for
DIIS, afd. For Holocaust og folkedrabsstudier.
Allan Spangsberg Nielsen holder foredrag i hele landet, -
folkeuniversitet, folkeoplysningsforbund, skoler, museer, foreninger,
sogneaftener.
(Foredrag af en varighed af ca 90 min.; Honorar kr. 2500)
I generationer var Danmark koloni og slavemagt, og under den såkaldte
florissante handelsperiode tjente Danmark store penge på kolonihandlen,
og på handel med mennesker fanget i Afrika. Men hvorfor kom Danmark til
Vestindien, og Guldkysten, og hvorfor blev de der? Hvordan var livet for
de danske kolonister, og hvordan foregik det daglige liv i kolonierne?
Hvordan kunne man leve med at være slavehandler og slaveejere, og med
tvang fører over 100,000 mennesker til en ny verdensdel, blot for under
pisken og et terrorregime udnytte dem som arbejdskraft? Måske var man
ikke så bekymret for folkekirken støttede faktisk slavehandlen, og så
foregik det endda også i Indien!
På de vestindiske øer er der en fortælling om at Danmark var en af de
mest grusomme slavenationer, imens at vi i herhjemme vel enten tror at
vi ikke var så slemme, vi var jo de første til at forbyde slavehandlen,
eller ansvaret negligeres! I dag sælges Dansk Vestindien som en
paradisdestination for danske turister, men hvad er egentlig den danske
arv, og hvad betyder det for befolkningen at vi solgte dem til USA uden
at spørge dem i 1917?
Efter en valgperiode med Præsident Trump er USA stadigvæk rundtosset,
de mange løgne og nærmest absurde historier der stadigvæk slipper ud,
chokerer stadigvæk, og var Trump virkelig i gang med et kup da han ledte
en demonstration den 6.januar? Er USA’s demokrati reelt i fare for
Trumps tilhængere? Noget kunne tyde på det med de mange benægtere af
valgresultatet og omfattende konspirationsteorier, både iblandt
almindelige vælgere og etablerede politikere, samtidigt med at både den
frie presse, domstolene og selv FBI er under pres.
Men hvordan kunne Trump overhovedet vinde valget i verdens stærkeste
demokratiske land, og eneste supermagt? Svaret på det spørgsmål er
stadigvæk ikke helt besvaret, men det er interessant at gå i dybden med
det amerikanske samfund og det politiske system, som synes at være mere
polariseret end nogensinde. Nogle sammenligner nu situationen med før
den amerikanske borgerkrig, og USA er i dag delt imellem demokratisk
indstillede stater og republikanske, en skillelinje der ligner
frontlinjerne fra borgerkrigen. Men USA er i høj grad også splittet
imellem storby og landet, fattig og rig, religiøse og ikke-troende, samt
på race. Hvad vil fremtiden byde på, mulighederne er mange!
Brasilien er nok mest kendt for samba, sol, strand og fodbold, men
landet rummer så utroligt meget mere. Brasilien som i de første år blot
var et vandreservoir for de portugisiske opdagelsesrejsende for 500 år
siden, er i dag hastigt på vej til at blive en ny vigtig politisk og
økonomisk stormagt. Industrialisering samt store naturressourcer øger
konstant landets økonomiske formåen men politikerne synes altid at
spænde ben for deres eget land. Samtidigt er Brasilien fuldt med
paradokser, en fantastisk natur og utrolige mængde naturressourcer, i et
land der også har en af de mest skæve indkomstfordelinger og et af
verdens højeste mordtal.
Liv og glade dage går sammen med en skræmmende voldskultur. Brasilien er
samtidigt kendt for sine racemæssigt blandede befolkning, men det
udelukker på ingen måde racisme! Brasilien som det former sig i dag, er
i høj grad præget af en unik historie, der inkluderer portugisisk
kolonisering, monarki, enorme regionale forskelle, samt specielle
udgaver er både militærdiktatur og demokrati! Nu med en ”Tropisk Trump”
som præsident, som er kendt for sine anti-demokratiske og kvinde
fjendtlige, racistiske og voldelige udtalelser, og for at kalde corona
for en lille forkølelse. Han frygtes nu at ville beholde magten uanset
resultatet ved det kommende valg!
Tre års krigen er måske på nær historien om ”Den Tapre Landsoldat”
hovedsageligt ukendt. Dette skyldes sandsynligvis de samtidige store
omvæltninger under enevældens fald i Danmark, og det europæiske
revolutionssår 1848. Krigen står samtidigt i skyggen af det traumatiske
nederlag Danmark led i 1864, selvom de to konkliter er direkte
forbundet. ”Borgerkrigen” 1848-50 var et velorganiseret oprør af
”tysksindede” i Slesvig-Holsten. Det førte til en blodig overlevelses
krig for den nye danske demokratiske stat, og dets konge. Kampene
foregik i Koldings gader, på Fredericias vold, og på Isted Hede, i
nordens største slag. Krigen er en dramatisk beretning om en ny dansk
folkehær, som ikke bare skulle kæmpe mod tidligere soldaterkammerater,
men også elitetropper fra Preussen og Det Tyske Forbund, som også blev
inddraget. Konflikten står dermed som en del af kampen imellem tysk og
dansk, men indeholdt mange andre aspekter der ikke bare splittede hæren
og helstaten, men også mange familier, herunder ikke mindst,
kongefamilien.
Den blodige krig imellem broderlandene Danmark og Sverige midt i
1600-tallet, har skrevet sig ind i historien som en del af den lange
række af kampe om herredømmet i Skandinavien. Alligevel skiller den sig
ud. Stort set hele Danmark blev således besat, og var uhyggeligt tæt på
at ophøre med at eksisterer som stat, efter en katastrofal dansk start.
Dette på trods af at Danmark var den angribende part. Krigen indeholdt
et succesfuldt forsvar af København, og en nærmest spektakulær sejr over
svenskerne i slaget ved Nyborg. Sejren i København, og specielt måden
det skete på, fik desuden afgørende betydning for indførelsen af
enevælden i Danmark. Konflikten var dog ikke kun en ”broderkamp”, men en
del af en stor europæisk krig, med kampe fra det sydlige Norge til
Transsylvanien, og fra de ukrainske sletter til Bremen. Der var endda
tråde til både Guldkysten i Afrika og ”Nya Sverige” i Nordamerika!
Samtidigt var stort set alle stormagter i Europa indblandet, direkte
eller indirekte. Hvilket i høj grad formede både krigen, og ikke mindst
freden! |
