Susanne Viinholt-Nielsen

Kontakt: Frederiksgade 17B st. th., 3400 Hillerød
Telefon: 5056 5503
Mail: svnielsen2@gmail.com     

  1. Karen Blixen – kunsten og verden
  2. Karen Blixens livsanskuelser
  3. Fantastisk fortælling og fantasy
  4. Karen Blixen – Et sted, en farm i Kenya
  5. Karen Blixen – Dannelse og misdannelse


Jeg er uddannet cand. pæd. i didaktik (dansk) og folkeskolelærer. Nu arbejder jeg på Karen Blixen Museet i Rungstedlund, hvor jeg er omviser og underviser af grundskole- og gymnasieklasser.
Overskriften for min formidling er ”teaching is loving publicly”; at formidle er at vise sin passion og sit engagement. Jeg er en levende og erfaren formidler, som har arbejdet med mange forskellige målgrupper.

Jeg holder foredrag i hele landet.

1. Karen Blixen – kunsten og verden

Som barn flød Karen Blixens kreativitet over i tegninger, fortællinger og skuespil. Hun elskede musik hele livet, og troede som ung kvinde, at hun skulle være billedkunstner.
Kunstneren var en gennemgående figur og kunsten et tilbagevendende tema i Karen Blixens fortællinger. Kunstnerkarakteren spænder bredt – fra forføreren Cazotte i ”Ehrengard” til flygtningen Babette I ”Babettes Gæstebud”. Selv Gud beskrives som kunstner!
Foredraget bliver en rejse gennem, hvad kunsten kan, forskellige kunstarter og kunstneren i Blixens forfatterskab.
(60-100 minutter, 4000 kr. incl. transport)

2. Karen Blixens livsanskuelser

Karen Blixen er skabt af det stof, myter er gjort af, og dele af hendes eftermæle har givet hende en status som lidt af en dæmonisk skikkelse. Karen Blixen skrev fortællinger med et overnaturligt indhold, og også i hendes selvbiografiske bøger er der elementer af det guddommeliges indgriben.
Det er tankevækkende, at Karen Blixen både beskriver Gud som kunstner i sin ungdomsdigtning, ”Balladen om mit liv”, og fortællingen ”Ehrengard”, der først blev udgivet efter hendes død.
Derfor er det interessant, at hun betegnede sig selv som ateist. Det afholdt hende dog ikke fra at skrive om og forholde sig til både unitarisme, protestantisme, katolicisme og islam.
Vi vil komme ind på tro og livsopfattelse i Karen Blixens selvbiografiske værker Den Afrikanske Farm og Skygger på Græsset, samt i brevveksling, ungdomsdigtning og forskellige fortællinger - bl.a. ”Babettes Gæstebud”, ”Kongesønnerne” og ”Ehrengard”.
(60-100 minutter, 4000 kr. incl. transport)

3. Fantastisk fortælling og fantasy

Hvad er forskellen mellem fantastisk fortælling og fantasy? Hvilke værker er de væsentligste indenfor genren? Ligger der en livstolkning implicit i genren?
I mit foredrag vil jeg fortælle om den populære børne- og voksenlitterære genre fantasy, og bl.a. komme med eksempler fra C.S. Lewis’, J.R.R. Tolkiens, H.C. Andersens, J. K. Rowlings, Karen Blixens og Lene Kaaberbøls forfatterskaber.
(60-100 minutter, 4000 kr. ncl. transport)

4. Karen Blixen – Et sted, en farm i Kenya

Vi er alle begrænset i tid og rum og knyttet til et eller flere steder geografisk, følelsesmæssigt, erfaringsmæssigt og fysisk.
Ud fra stedsteori vil jeg fortælle om, hvordan Karen Blixen fremstiller farmen i Kenya i Den Afrikanske Farm og sin egen tilknytning til den. Jeg perspektiverer også til stedet i fortællingens verden, i Karen Blixens fortælling ”Vejene omkring Pisa” fra Syv fantastiske fortællinger og virkelighedens Rungstedlund.
(60-100 minutter, 4000 kr. incl. transport)

5. Karen Blixen – Dannelse og misdannelse

I Vintereventyr, som Karen Blixen anså som sit hovedværk, er der to vidt forskellige fortællinger, der stikker i hver sin retning – ”Alkmene” og ”Skibsdrenges Fortælling”. ”Alkmene” er måske den mest tragiske af Karen Blixen fortællinger, og ”Skibsdrengens fortælling” er måske en af de mest opløftende.
Jeg vil lade disse to fortællinger gå i dialog med hinanden, og trække perspektiver fra fortællingerne til Karen Blixens eventyrlige liv.
(60-100 minutter, 4000 kr. incl. transport)